Turfortællinger
2013
Lørd. d. 27. april troppede vi 6 frilufts-laug’ere op “hos Onkel Aage” ( ham der bor i de fine stråtækte huse v. Vejlernes Naturcenter midt på dæmningen) og kl. 13.15 satte vi kursen mod Han Vejle skjulet i nordenden af Vejlerne. Tavse som graven! listede vi ud til fulgeobs-platformen – vi håbede nemlig at få Rørdrummen at høre. Men ak. Først efter indtagelse af den varme kaffe begyndte lyden – endda flere steder rundt om. En fantastisk lydkulisse, der blandede sig med en voldsom frø-kvækken ( man kan virkelig tale om ægløsnings-tid blandt frøer og tudser). Lidt kolde om fingrene blev kikkerterne rettet mod diverse gæs ( til vands og i luften) og ænder, lappedykkere, sortterner mm. Vi spejdede intenst efter skægmejser – men forgæves (vi så kun et foto af een) – og forklaringen kunne være, at der i luften var flere rørhøge ( både hunner og hanner), der vagtsomt kredsede rundt i luften på kig efter en lækker skægmejse-steg. Flere gange var rørhøgene virklig tæt på os, men vi måtte jo køre til Kraptårnet længere sydpå. Vi skulle jo se efter dem: TRANERNE. Og de stod der sørme på stribe. Over 30 stk. Lige syd for Krap-dæmningen og ikke længere væk, end det blotte øje kunne ane dem. Og de dansede – et meget poetisk udtryk for de rejehop og vingebask, som de enorme fugle ind i mellem opviser – alene som pardannelsesfastholdelsesritual ( læs lige det ord igen). Umuligt at nævne til bunds den righoldige fugle-fauna man ser fra Krap-tårnet, men nævnes skal i hvert fald store flokke af Klyder – disse elegante styltegængere. Gæssene lå endnu på æg – der burde være små dunede gulgrønne klumper at se på denne årstid. Men den lange vinter har nok forsinket det hele en uges tid. De eneste gæslinger vi så, sad på piletræerne. De var nu også søde – og så havde Ingeborg chokolade med til os alle. Tak for det. /Holger
2007
Cykeltur Rold og Rebild d. 5-5-07
Det var overskyet, da vi kørte hjemmefra. Da vi stillede bilerne i Rold, hos Leif Nørgaard, skinnede solen. Resten af dagen var himlen blå, og det kunne vi godt forstå.
Vi indledte vor cykeltur med at lede efter et morsomt bøgetræ, hvorunder en kilde skulle springe ud. Vi fandt den ikke. Det må vi have til gode.
Vi gjorde holdt hele tiden, som en flok børnehavebørn, fordi der hele tiden var noget nyt og spændende og smukt at se på. F.eks. fandt Holger en lang myrebro henover en stor vandpyt. Tror I at myrerne selv havde bygget den ?
Der havde været stormskovfald flere steder, hvilket bevirkede, at der var flere store lysninger, hvor man rigtig kunne nyde udsigten til de dejlige kuperede landskaber, iklædt spædt lysegrønne, mørkegrønne, brune etc. farver. Inde i løvskoven kunne Roldtroldene ikke gemme sig – solen og den blå himmel trængte igennem de lysegrønne og gennemsigtige trækroner ned til dem.
Rold Skov var i århundreder helt domineret af bøg. Fra 1850 tog man for alvor fat på at tilplante med nåletræ. I dag er skoven, efter at have været usædvanlig mørk og tæt, siden 1981 igen gradvis blevet mere åben.
Bøgeandelen er cirka 20 % i statsskoven og godt 10 % i den private del. Bøgeskoven udgøres mest af små og meget gamle levn af den oprindelige skov. Der er kun få yngre bevoksninger. Egens andel er kun få procent. – Ellers er der mest nåleskov, hvor især rødgran dækker omkring 80 % af det bevoksede areal (Kilde : Danmarks Skove 2001. ) Granen har her et af sine allerbedste voksesteder. Der er også mange andre gran-arter. I lysningerne er opvækst af bøg, birk, røn og seljepil på vej.
Vi cyklede omkring flere stykker med gamle knortede og krogede bøgetræer (en del er mangestammede ”purker”) og forbi Enebærstykket og nåede frem til det perfekte frokoststed: En grøn eng med den smukkeste udsigt ned til Teglsø.
Vi gjorde kaffe-og-kage-holdt ved den brune humussø, Store Økssø.
Derefter styrede vi mod Rebild Bakker, der tidligere var Rebild bys græsningsoverdrev. Vi så den dejlige eng med den fredede Kovadsbæk, der fører meget vand ud i Lindenborg Å. Derefter cyklede vi langs Gravlevdalen mod Nørreskov og Bjergeskov ( i disse områder er der en helt særlig og meget artsrig vegetation, bl.a. Fruesko – indhegnet ! ).
Ved Gravlevdalen (en tunneldal ) – og søen ligger Ravnkilde og Lille Blåkilde ( Danmarks vandrigeste kilde ). Regnvand er meget langsomt trængt ned gennem bakkernes kalklag og springer ud ved kilderne som det reneste, klare, vand. Uanset årstid er vandet her altid +7 grader Celcius. En vårflueart og en fladorm har overlevet her siden sen-istiden.
Der findes flere kildetyper : Væld-eller strømkilde, dam-eller bassinkilde, sumpkilde. Mon ikke alle typerne var repræsenteret her ? Det var meget spændende.
Ved 7-tiden om aftenen (vi var begyndt at spekulere over, om vi ikke kunne spise lidt aftensmad på kroen ) nåede vi tilbage til vort udgangspunkt hos Leif Nørgaard. Leif og hustru tog imod os med deller og pølser og salater med mere ! Smukt !
Således sluttede en dejlig dag. / Marianne Villaume d.31-5-07
Travetur ved Bulbjerg (21/1-07)
Den eventuelle overnatning i det fri mellem lørdag og søndag var blevet droppet til fordel for en noget behageligere overnatning i egen seng, så Annelise og Per var udhvilede og muntre da de mødtes med Aase og Torgny på Feggesund færgen klokken ti minutter over ni, søndag morgen. Formandens seng viste sig at være alt for behagelig, men han var sikkert med i ånden: det er jo tanken som tæller. Færgen sejlede trods DMI’s varsel om aldeles forhøjet vandstand i Limfjorden, men det var brat at køre op til og ned fra færgen, ikke netop strakt-limousine forhold.
Mens vi kørte mod Vester Thorup plantage frembragte regnen halvanden regnbuer. Bare det ikke kommer lyn, tænkede Aase.
Vi parkerede den ene bil vesterud, syd for Bulbjerg ved Gamle Aalborgvejen, og samkørte til P-pladsen ved Thorup Strandvej, i plantagens øst-ende, hvorfra vi begyndte vandringen vestover: frem og tilbage er lige langt. En af deltagerne kendte en alternativ sti som viste sig at være oversvømmet hist og her. Det har også regnet ufatteligt meget, dog var bygerne som faldt på os den dag ikke af de værste.
Turlederen, AnneliseogPer, indvilget i at lave endnu en afstikker fra den rette vej efter foreslag fra en af deltagerne som kendte en nok så alternativ sti, som, efter en del omgåelse af oversvømmelserne i lavningerne, forvandlede sig til en nærmest norsk oplevelse i højden, med udsigt til den mindre norske Jammerbugt. Her var anbragt en bænk, og ved synet af den blev Annelise plutselig kaffetrengende, så vi fik en lille opkvikker inden nedstigningen.
Nede på grusvejen igen hørte de vandrende en kronhjort lige ved vejen, sikkert den samme som man havde hørt bande tidligere. En af deltagerne som har hørt førstehånds historier om olme tyre gik frem i vinden for at hjorten skulle få færten af menneske og stikke af.
Ved en bordbænke stak vi ud mod kysten og beså endnu en bordbænke som nogle af deltagerne mente havde en passende placering i forhold til solen. Herfra går ikke nogen behagelig sti i højden, så vi gik mod Bulbjerg langs den tankgrav som skulle forhindre de allierte i at indtage Bulbjerg-fæstningen med panservogne. På vej skal man krydse en indhegning hvori gik en mindre flok indianerponyer. De var ved at skalpe et par cowboyder længere ud mod havet, og visede ingen interesse for os. Længere hen så vi en medlem af finkefamilien, nok en gråsisken, flittigt i gang med at gennemsøge stien for lidt tæ æ mund. Længre hen var en flok af dem i en busk.
Snart var vi ved selveste Bulbjerg hvor vi ledte efter Pers initialer i limstenen og Aases fra 1964. Så gjaldt det om at løbe stærkt mellem to bølgeslag for at runde knuden med tørre ben. På toppen blev der kikket mod vindblæste Lild og Vigsø Bugten, men da sulten havde meldt sig, blev den herlige tyske kanonstilling ganske forbigået, og den lille flok Friluftslaugere vandrede vennesælt videre mod en roekælder som nogle af deltagerne kendte hvor man kunne sidde i tørvejr og lave bål. Her blev der både spist og drukket kaffe – og hvad det end var Annelise havde i den flaske. Lidt bål blev der også, da det viste sig at nogen tilfældigvis havde tændstikker med.
Mætte og udhvilede, for ikke at sige stive, bevægede Friluftslaugets folk sig sydpå mod syd, hvor, efter en gåtur på mellem 15 og 16 kilometer, flokken samkørte i den ventende bil til P-pladsen ved Thorup Strandvej, i plantagens øst-ende, hvorfra vi begyndte vandringen vestover.
Vi nåede færgen.
2006
15/10-06
Årets sidste planlagte kajaktur i friluftslauget 15. oktober 2006 . Med få ord: Bare perfekt. Fire kajakroere tog turen fra færgen ved Fegge udenom Feggerøn, ned langs klinten. Vendepunktet blev Ejerslev Havn. Sejllads i dejligt vejr, næsten ingen vind, småbølger. En rigtig god tur i godt selskab.
Per og Annelise
Holgers tilføjelse: En ualmindelig flot efterårsdag. Jeg vil kalde det sensommer. Een sæl stak hovedet oven vande. Jens Peter og Per talte om, at de ville stikke over til Ejerslev Røn – en anden god gang. Sikkert for at se sæler. Dem om det. Holger
2005
Kajaktur i Thy den 7. maj 2005
Jeg vågnede ved at telefonen ringede lidt over otte lørdag morgen. Det var Holger, kajakturens tovholder.
Vejrudsigten ser ikke for lovende ud, sagde han. Det har lige regnet, og det lyder til, at det vil blæse op.
Og den første har allerede meldt afbud, tilføjede han.
Jeg kiggede ud af vinduet. Solen skinnede faktisk på det tidspunkt, og blæsten kunne jeg jo ikke mærke i den varme stue.
Vi var 7 tilmeldte til turen, så vi blev enige om på demokratisk vis at lade flertallet afgøre om det blev “go” eller “no”.
Det blev et “go” – så halvanden time senere stod der seks mænd og lige så mange kajakker ved strandbredden nord for Vildsund Strand Hotel.
Egentlig var det meningen, at vi skulle sejle mod syd, men en rådslagning om vind og vejr afgjorde, at det vist var bedst at sejle mod nord.
Så kunne vi ligge lidt i læ af klinterne.
Beslutningen var taget. Målet var sat: Thisted – tur retur.
Så vi startede ud i det kolde vand, som egentlig ikke føltes så koldt, som vi havde regnet med.
Holger bemærkede, at de 6 kajakker alle var “købe-kajakker”. Så er vi fri for denne gang at blive hånet af selvbyggere, der mener, at det er alt for let bare at købe sig til alting, supplerede han. Og ingen af de tilstedeværende erklærede sig uenige.
De mange molerskrænter fra Vildsund til Thisted er rigtig flotte. Og det nyudsprungne løv satte ekstra farver på paletten.
Under én af skrænterne holdt vi første hvil. Og det var stadig tørvejr – og solen skinnede. Hvor herligt.
Vi nærmede os Thisted, som fra en kajak ser både stor og en hel del anderledes ud, end fra de synsvinkler vi er vant til at se byen fra.
Ved roklubben nød vi vores frokost. Det var stadig godt vejr. Hvor heldige kunne vi være?
Meget heldige kunne vi konkludere, da vi efter en effektiv og arbejdsom hjemtur igen nåede Vildsund. Stadig smukt vejr.
Så smukt, at Holger tændte bål og fandt grej frem til pandekagebagning.
En god kajakdag blev afsluttet med manér. Bålhygge og let brændte pandekager med syltetøj.
CYKELTUR FRA GLYNGØRE TIL FURS NORDKYST OG RETUR d. 16.04.2005.
Af Laila Petersen.
Lørdag d. 16. april havde Annelise arrangeret, at foreningen skulle på denne tur, som der var 13 der havde tilmeldt sig, og 9 der gennemførte. Klokken 8:55 mødte Ester, Frede og Laila op ved muséet i Glyngøre. Der var ganske øde og tomt. Var det nu også her vi skulle mødes? Det ku da ikke passe, at der ikke var kommet andre, for, at denne gruppe var de første til at møde op, ja, det var nærmest utænkeligt. Men jo. I løbet af fem minutter ankom de øvrige seks tilmeldte til arrangementet, nemlig Annelise som turarrangør naturligvis. Per. Aase. Holger. Inger. Hans Jørgen. Vi cyklede af sted klokken 9:15, efter lidt pep-talk og en enkelt lille dæklapning.
Ud af Glyngøre ad en cykelsti, som vi formoder ligger ”ovenpå” den gamle jernbane til byen. Mod nordnordvest på asfaltvej. Over kommunegrænsen Sallingsund / Sundsøre. Jeg husker ikke hvilken kommune, der tilsyneladende var mest ivrig efter at deres biveje var velholdte. Men forskel på det, det var der.
Tyve minutters pause cirka halvvejs til færgelejet. Et skønt sted med borde og bænke lige ned til vandet. Hedeagtig lyng-bevoksning og lignende med hugorme, måske. Toilet i naturen til alle de tissetrængende.
Vi kom op til færgelejet og over med Fredes færge, som han kaldte den. Man betaler naturligvis for at komme med den offentlige transport, med mindre man er kongelig og/eller har fødselsdag. Laila slap gratis med. Overfartstid, under fem minutter. Nu var klokken blevet 11:15.
På Fur cyklede vi straks af sted ud igennem Nederby med den gamle hvidkalkede kirke, og op mod Bette Jenses`s Hyw (grammatisk hel-gardering, ikke). Landskabet vi cyklede igennem var kuperet, vejene snoede og bakkede, men gode og brede nok. Der gik køer og græssede på markerne. Lærken hang i luften over os og sang lystigt. Det var blevet rimelig varmt efterhånden som solen var brændt helt af, som vi kom frem til det måtte hedde på meteorologisk. Ind i mellem var vi nogle der valgte at trække cyklerne, men det var kun når vejstigningerne var på over 20% !!! Som sagt var vejret forårsagtigt d. 16. april. Vinden var i nord, så selv om der faktisk kun var en meget let brise den dag, så kunne det ind i mellem godt føles som den strideste modvind.
Vi spiste den medbragte frokost på det højeste punkt på Fur. Herfra kunne man se vand hele vejen rundt. Ikke hele kystlinien, men alligevel var det imponerende. Efter et lille hvil, hvor vi slog mave i det tørre græs fra sidste år, tog vi videre nordpå.
Vi gjorde holdt ved den røde sted ”Rødsten”. Familiebillede oppe på denne istids-ting. Her skulle man virkelig ikke tro man var i Danmark. Nej, det kunne lige så godt have været Norge, eller et andet eventyrligt land.
Herfra gik det videre på grusvej det sidste stykke vej op til Furs nordkyst, der er én lang, ret høj og stejl skrænt (klint) à la Hanklit. På stranden gik der nogle turister og hamrede på molerstenene; de håbede sikkert på at finde nogle ”forstenede fossiller”. Andre turister holdt picnic fire meter fra kanten med den svimlende udsigt over Morsø og Livø. Vi trak vejret et par gange og begav os nu mod øst ad en kvægsti (eller skal vi kalde det en énsporet markvej) i faretruende tæthed på skræntens kant. Man skulle holde tungen lige i munden. Og for en sikkerheds skyld stige af cyklen og trække den, for her var lidt ufremkommeligt idet der var huller. Nogle af de seje drenge på robuste jernheste à la mountainbikes, tog dog også hele denne tur i sadlen.
Målet var en seværdighed som tur-arrangøren sagde det var frivilligt om man ville beskue tæt på eller på lidt afstand. (Deres dovne skribent valgte sidstnævnte) Seværdigheden var en temmelig dyb og langstrakt slugt, som formentlig er skabt i forbindelse med istiden eller i al fald på en eller anden måde er et istidsfænomen. Smuk var den at beskue fra oven, nemlig oppe fra den føromtalte skrænt som strækker sig næsten hele vejen over Furs nordkyst. Hvad Deres dovne skribent gik glip af nede i slugten var nogle sjældne blomster, som kun findes her på Fur. En af dem hed vist noget med Kodriver-blomst… Efter denne studie udi flora vendte vi næsen den anden vej. Nu skulle vi ned til vores sidste pit-stop på øen, nemlig til havnen og slukke tørst med lokal øl fra Fur-bryggeriet af.
Ja, det gik jo ned ad bakke det meste af vejen ned over Fur – og vi havde rygvind nu, ikke sandt. Huijjj, hvor det gik. Nemt og hurtigt var vi tilbage i byen, hvor lidt mad og drikkevarer blev købt i Dagli`Brugsen. Vi fik en bænk på havnen og her blev det exklusive øl – skal man dømme efter prisen – fortæret. Færge tilbage til Salling. Cykeltur ned over Salling, næsten i et hug. (Dog lille pause ved en kirke!) Tilbage ved muséet i Glyngøre klokken 17:15 efter en super-dejlig og vel-arrangeret tur på 54 kilometer en dejlig forårsdag.
2004
Vintertur i Tved plantage
af: Frank Andersen
Hvis man skal arrangere en perfekt vintertur med lauget skal man skaffe en god turleder!
Herefter sørger turlederen for at finde et godt område – udvælger nogle flinke deltagere og sørger for godt vejr.
Per og Annelise årets turledere, og de fik alt til at lykkes.
Solskin og vindstille og naturen pyntet med et smukt lag sne. Stedet var Tved plantage hvor man virkelig føler at man er kommet ud i naturen, og sneen gjorde det let at følge dyrenes færden i skovbunden.
Turens længde var 18.5 km og vi var 10 deltagere (+ Poul og Lisbeths hund) der brugte 5 timer på turen med velvalgte pauser.
Tusind tak for turen, vi håber på genvalg af turledere til næste års tur.
9. oktober 2004
I kajak fra Feggesund til Draaby Vig
Efter en længere periode med surt og vådt vejr var det meget svært at tro på, at den 9. oktober ville byde på velegnet kajakvejr. Men vores bekymringer blev heldigvis gjort til skamme. På en dejlig morgen med sol og ingen vind drog vi 6 kajakroere ud på fjorden ved færgelejet i Feggesund. Målet var at nå Dråby Vig i løbet af eftermiddagen.
Vi havde kørt en bil ned til Dråby, så vi kunne komme tilbage til Feggesund og hente de øvrige køretøjer.
Fra færgelejet er der et par kilometer op til spidsen af Feggerøn, og den skal man rundt om for at komme om på vestsiden af øen. Halvt oppe bar vi kajakkerne over den kun få meter brede sandbanke, og kom på den måde fra Thisted Bredning over i Livø Bredning.
Så gik det sydpå i en times tid, inden vi havde fortjent den første kaffepause. Derefter endnu en lille time i kajakkerne inden næste stop i Ejerslev, hvor vi i bogstaveligte forstand gik i havn.
Den Klondike-agtige Ejerslev Havn ligger øde og ubenyttet i et meget specielt landskab. Vi nød det gode vejr i fulde drag, og tog os tid til at gå en tur op på skrænterne og kigge ned i molerudgravningerne. Det ligner næsten et helt mini-Grand Canyon.
Så skulle der arbejdes i kajakkerne igen. Ned forbi sommerhusområdet ved Ejerslev Lyng og derefter kurs mod Buksør Odde. Her satte vi os ind på stranden, og i dejlig efterårssol og med udsigt til Livø indtog vi vores frokost.
Buksør Odde er længere, end man sådan lige regner med, men efter mange hundrede paddeltag rundede vi spidsen og satte kursen ind mod Draaby Vig.
Klokken 16 trak vi kajakkerne op på stranden, så tidsmæssigt passede det præcist efter planen.
En perfekt kajakdag var forbi. Blot synd der ikke var flere, der fik del i oplevelsen.
Kajaktur på Limfjorden d. 30 juli til 1. aug. 2004
Forventningsfulde mødtes 10 deltagere til årets sommertogt. Vi starter under Sallingsundbroen fredag kl. 16. Vinden er svag, men i det nordøstlige hjørne, så det ligger klart at vi skal sejle ned langs østkysten af Mors mod Sillerslev og Hestøreodde.
Det er en særlig fornemmelsen at starte der under de høje betonpiller som bærer broen – kajakker er absolut et modstykke til den transportform som bilerne og broen repræsenterer – vores kajakker er små og lette, vi larmer ikke og kan ikke høres flere kilometer ud i landskabet, vi er fleksible og kan hurtigt skifte retning og rute. Turlederne, Annalise og Frank, giver de nødvendige instrukser, hvorefter den lille flåde sætter sig i bevægelse sydover, der er flest hjemmebyggede grønlænder-kajakker, men også nogle i plast og glasfiber, heraf en enkelt to-mands.
Hans Jørgen kender nogen der har et sommerhus på kysten lidt nord for Sillerslev, og det viste sig at de havde for mange dåseøl, – så vi måtte hjælpe dem af med et par af disse øl.
Sommeraftenen er lang og lys, og vi når lige rundt om sydspidsen af Mors (Hestøreodde) inden solen helt er gået ned. Der er på forhånd truffet aftale om at vi kan overnatte på stranden. Der tændes bål, laves mad og snakkes. Sidst på den mørke aften ved ilden, får vi venligt besøg at et par hunde, med deres ’herrer’. (Det viste sig næste morgen, at hundene havde hjulpet os med at få spist morgenbollerne, men det var også helt OK, vi kunne nok ikke selv have spist dem alle)
Vejret var fortsat med os – sol og vind fra nordøst. Efter lidt overvejelse bestemte vores omsorgsfulde og beslutsomme turleder Annalise, at vi på sejladsen langs sydkysten af Mors skulle nord om Agerø, hvor vi så bar kajakkerne over den smalle Agerødæmning. Undervejs til Agerø, viste det sig – på trods af gode hensigter – hvor vanskeligt at det kan være at holde sammen på en flok kajakker på åbent vand. Det gode vejr bidrog måske til at ikke alle var lige påpasselige med at holde sammen på flokken. Før vi nåede til Karby holdt vi rast på stranden, hvor flere af deltagerne fik en stille middagssøvn medens køerne i indhegningen langs stranden nysgerrigt prustede os i nakken. På en øde strand vest for Karby blev der slået lejr i det dejligste solskin og med udsigt til Boddum og Thy. Og selv om der syntes meget bart fandt vi dog brænde til et større bål, hvor vi tilberedte maden til et overdådigt måltid.
Undertegnede havde som sædvanligt fiskestangen med, og som sædvanligt uden at fange noget ud over et par muslinger. Men at der er fisk i fjorden, kunne vi se, da en slank blank fisk begyndte at springe frem og tilbage over en tot tang lige ud for vores lejrplads, sikkert for at fange insekter. Også sælerne (og hvepsene) kom og besøgte os medens vi nød lejrbålet og sommeraftenen.
Søndag morgen lå fjorden indbydende foran os, og flere nød en dukkert i det blanke vand inden vi brød op og sejlede mod Tæbring hvor turen sluttede ved middagstid, efter en oplevelsesrig og fredfyldt sommertur i kajakken langs en spændende kyst på Sydmors.
Venlig hilsen
Jens Peter Jensen
2004
Boddum rundt langs stranden på korte ben i gummistøvler.
af Doris Schouboe
Solen skinnede, fjorden var blå som himlen da 12 vandreglade friluftsmennesker mødtes for at gå Boddum rundt.
Efter rundstykker og the gik starten ned over enge som er blevet hjemsted for nogle af Danmarks orkideer. Et dejligt syn var det som de stod der og lyste i den grønne eng. Den lilla gøgeurt og den hvide bukkeblad. Og Niels fortalte hvordan antallet var øget år efter år, efter at græsningen på engene havde tilvejebragt de betingelser som får orkideer til at spire og gro.
Efter en tid i kuperet terræn nåede vi til `livets kilde`. Også her var der sørget for vækstbetingelser.
Det ”vand” på flasker som kilden leverede blev nydt i solen på læsiden for den kolde vestenvind, som var vores følgesvend på meget af turen. Vi gik i skov, vi gik på skrænter, vi kravlede over/under hegn, vi gik op på de høje steder og beundrede den storslåede natur. Det længste stræk var langs stranden, hvor turbetegnelsen – Boddum rundt i gummistøvler – viste sig at være aldeles passende.
Efter flere timers gang var frokost pausen i sigte – dejligt. Med udsigt til fjorden i læ bag et lille sommerhus ved borde og bænke, hvoraf den ene bukkede under for presset af de vandrende, blev den medbragte mad nydt. En deponeret kaffekande i storfamiliestørrelse og noget til små glas var gode tillægsgevinster til de medbragte madpakker. Videre langs strandkanten med varierende udsigter og gætterier om hvad det nu var vi så på den anden side af fjorden. Efter et timer begyndte undertegnede at tænke på en kaffe/the pause. Lige for at hvile de korte ben en stund; helt ærligt var jeg godt træt! Den sidste strækning langs stranden var stik vest, vinden lod ikke nogen tvivl om det.
Udsigten til Doverodde købmandsgård fra vandsiden var flot. Den gule gård, den blå fjord og alle forårets grønne marker.
En dejlig tur, en hel dag i den friske luft, hyggelige mennesker. Det var min første tur med Friluftlauget. Den var godt tilrettelagt så jeg håber der bliver andre ture. Måske med lidt flere pauser og lidt mere tid til fordybelse i de fugle og planter og andet vi møder på turen.
Doris Schouboe.
20.04.04
En søndag med sikkerhedskursus i kajak og rejsning af tipien
af: hans jørgen
Regnbyger, blæst og rusk i trætoppene, sådan begyndte søndagen, hvor vi skulle have sat tipien op ved Rovvigen. Efterhånden som mødetidspunktet nærmede sig, kom solen mere frem på himlen, vinden loddede af og traditionen tro begyndte vi med rundstykker og te. En slagplan blev lagt, rafter hentet, pladsen ryddet og under Franks kyndige vejledning blev tipien relativt hurtigt opsat.
Tipien er et fælleskøb mellem Limfjordegnens Friluftslaug og Rovvig efterskole. Aftalen er indgået således, at Limfjordegnens Friluftslaug sætter tipien op og nedtager den inden vinter. Rovvig Efterskole tørrer og opbevarer tipien. Tipien er placeret på Rovvig efterskoles arealer i et utroligt naturskønt område, 20 m. fra Limfjorden, fjordudsigt til Thy og således, at man nemt kan komme til pladsen fra kysten eller direkte fra skolen. Ideen er, at alle medlemmer og efterskolen frit kan benytte tipien enten for et dagsbesøg eller for en enkelt overnatning – på en naturlejrplads.
Denne lørdag/søndag havde 16 nye kajaksejlere bestemt sig for at gennemgå foreningens obligatoriske sikkerhedskursus i at komme i og ud af kajakken på betryggende måde og kunne redde sig selv og andre i faretruende situationer – alt det hele under kyndig vejledning af Michael Jensen. Sikkerhedskurset startede lørdag i Snedsted svømmehal, hvor teknikkerne blev indøvet, inden det for alvor gik løs med udgangspunkt fra stranden ved Rovvig efterskole. Deltagernes aldersspredning var fra 22 til 70 år, men alle tog udfordringen med højt humør. Fjorden blev krydset i flåde, efter at de forskellige indøvede teknikker fra svømmehallen var blevet repeteret. Deltagerne udtrykte stor tilfredshed og gav udtryk for, at de nu virkelig havde fået blod på tanden til at ro Limfjorden tynd.
Vi er nu klar til sommerens udfordringer på Limfjorden. Traditionen tro tager foreningens medlemmer på en 3 dages tur i den sidste uge af juli. I år med start fra Sallingsund den 30. juli. På foreningens hjemmeside www.friluftslauget.dk kan der læses mere om denne og mange andre arrangementer. Der er kun ganske få ledige pladser tilbage. Af sikkerhedsmæssige årsager er 15 deltagere sat som maksimum.
Tippi-opsætning og kajaksjov!!!
af Lisbeth, Poul, Knud, Palle, Rune og Hans Jørgen
Omkring kl. 10 den 6.6.04 mødtes vi for at få sat tippien op og kajakkerne i vandet. Forud var gået et rygte om, at tippien allerede var opsat – ganske rigtigt! Men hvilken opsætning? Halvdelen af pløkkerne var sat i og dugen ganske vist trukket op, men hele frontpartiet var revet af.
Situationen blev drøftet, og traditionen tro startede vi med et par rundstykker og lidt kaffe. Dernæst tog HJ op på Rovvig Efterskole og fik en aftale med dem. Vi tog dugen af, pakkede det hele sammen og afleverede det til forstanderen på Rovvig efterskole. Han vil så i løbet af den næste uges tid sørge for at tippien bliver syet sammen og repareret. Tipien vil blive sat op søndag den 20. juni fra kl. 10.00 – Det ville være dejligt hvis vi blev rigtig mange! Vi har aftalt med skolen, at vi rydder en plads nede ved kajakpladsen, med udsigt ud over fjorden. Det bliver altså i friluftslavets regi. Til opsætningen vil et par af efterskolens friluftslærere være til sted, så de også får lært ”opsætningens kunst”. Fra begge sider ønsker vi mere samarbejde om tippien.
Vi giver det en chance, og med den nye placering vil flere forhåbentligt kunne få glæde af den.
Forårsvandringen – en god bid af Vestkyststien
af: Inger og Holger
Den planlagte vandring over 2 dage blev afkortet til eendagsvandring søndag d. 18.april. Vi overnattede således alle på vore boxmadrasser i stedet for den selvoppustelige luft-ditto.
Vi var af tovholderne sat til at mødes ved Hjardemål Klit kirke kl. 10. Det ene hold på 7 personer startede med de obligatoriske rundstykker/kaffe/ en lille én til ansigtet ( en ”Linie”) siddende på gærdet ind til kirkegården. Trak tiden lidt – en lille én mere blev det således til. Alt imens vi sad der og skålede, iført vores 68’er tøj og lignede dem vi var, blev gudstjenesten overstået. Præst, degn og menighed defilerede forbi med tydelige tegn på : ”Åh nej, nu igen” – – de var vist bange for, at historien (kirkebesættelsen) skulle gentage sig. Men de hilste da pænt.
Det ”andet hold” på 2 personer var åbenbart blevet lidt forsinkede, så vi gik – mod nordøst, sådan ca. Sanserne var skærpede, så alle de spæde forårstegn gjorde indtryk.
Fuglestemmegættekonkurrence og blomsternavneræs var en del af underholdningen mens vi stilede mod – – Bulbjerg i det fjerne. Godt hjulpet af ”Linien” var der enkelte, der hørte traner trompetere.
Op og ned i klitlandskabet, hvor bl.a. bierne havde travlt med at samle nektar og pollen i pilens blomster ( ”gæslinger”) og – ikke mindst – revling (”sortbær”), som netop var i dræ-humør. Store områder støvede meget af revlingepollen for hvert skridt, vi tog.
På én af klit-toppene spottedes sandelig en silhuet, som vi sjældent ser: En havørn, der storkredsede over os. Hallo for en oplevelse. Lidt længere fremme blev der råbt HOLDT. Inger havde nær trådt på en sart-grøn farvet hugorm, der søvnigt var dukket op af sit vinterhul, lokket af den varmende sol. Ingen af os havde før set sådan ”enorm” farve. Men hva’ – vi andre er også noget lyse i huden første gang vi træder ud af vinterhiet. Formanden var lidt længe om at finde digital’en frem til et portræt, så den trak sig fornærmet tilbage i hullet før noget godt billede kom i kassen.
Foruden Vårgæslingeblomst i fuldt flor var også Flipkrave fuldt blomstrende. Sarte, hvidblomstrede korsblomst-arter. Frytlen var i blomst
Regnspover ( dog ikke i tranedans) markerede sig på turen – og gråand. Man ku’ bli’ ve’. Men vi sluttede ved ankomsten til Bulbjerg, hvor vi rundede pynten (der var ebbe) til skrig og skrål fra de mange rider, der havde taget ”fuglefjeldet” i besiddelse ( se billedet ).
Vi kæmpede os op gennem hulkravet kodriver til toppen af ”bjerget”, hvor et større måltid – med det hele – blev indtaget. Udsigten fra det høje er unik, måtte vi sande. Skål.
Kørte til sidst tilbage til Hjardemål Klit – – – – og minsandten: Midtvejs var der pludselig anskrig fra bagsædet: STANDS. Lidt inde ( vel 100 m. ca) stoltserede en trane flot rundt. Helt uforstyrret af, at vi åbnede bildørene for rigtig at iagttage.
DET var en go’ dag. Tak til Annelise & Per for at have lavet gode aftaler med fuglevildtet.
En cykeltur i Thy, d. 25. april 2004
v. Esther
Det er først på året og cykelformen er ikke god endnu. Gad vide om ”lidt over 50 km” kan gå? Mit ene knæ er absolut ikke i topform. Frede ringer til Tony for at lodde stemningen vedrørende at gøre turen handicapvenlig. Da det kun er Toni & Åse og Frede & jeg, der skal med, enes de om dette.
Søndag morgen tager vi glade af sted. Transitten raser op ad Fæggesundvej – for dynerne havde haft et hårdt tag i os til morgen. Vi når akkurat færgen, men kun fordi Åse står og charmerer færgemanden, peger på bilen i horisonten og forklarer, at i den sidder to cyklister – som sådan set også skal med!
Vi cykler gennem det flade smukke Nordthy, gennem rørskov og bøgeskov. Det er den dag bøgen springer ud. Anemoner i skovbunden. Videre ad små veje mod Hjardemål Klit. Vi spiser madpakker og skåler i Tonys hjemmelavede porsesnaps. En rigtig dejlig tur, hvor det føles, som om vi har en svag vind i ryggen hele vejen. En hul puste- i flaske-lyd høres. Det er rørdrummen, godt vi hører den – for det har Tony lovet! Tilbage ved Fæggesund aflæses km-tælleren. 47 km er det blevet til. Vi har nydt turen og beslutter at gentage den til juni eller deromkring. Hvis nogen har lyst til at cykle med – så ring til en af os.
Med venlig hilsen Ester.
2003
Julevandringen – 29.december 2003
V. Holger Riis-Vestergård
Juleand og julegaver, risengrød og mandelgaver – ååhh – min mave. Den gør ondt. Og lige så snart den holder op med at gøre ondt – ja, så tror jeg, at jeg er sulten igen. Helt hen til 5. juledag holder den sig – fornemmelsen.
Derfor er det velsignet at have meldt sig – i lang tid i forvejen – til at vandretur i det vildsomme terræn et eller andet sted, hvor nu Annelise og Per kan finde det allermest ufremkommeligt. Godt nok har jeg fortrudt det 1000 gange – men man ska’ jo, når man nu har meldt sig.
Vækkeuret ringer mandag ( 29. dec) meget tidligt om morgen kl. ca. 8. Bælravendemørkt. Slumreknappen!! Ti minutter mere. Så får jeg da skubbet konen ud af fjerene – hun ska’ dælme da have smurt madpakken til turen. Og lavet kaffe og the. Jeg skal nok sørge for øl og snaps til gengæld. Det er vel bare rimeligt. Vi ska’ jo møde Annelise og Per ved Legind Vejle-broen kl 9, hvorefter vi kører i kortege op til Knud i Erslev. Det er godt nok lidt iset på vejen, så vi må liste forsigtigt af sted. Ups. Sammen kører vi 5 så til Ove Sø / Hvidbjerg Klitplantage efter at have erhvervet de smurte rundstykker hos “Knuds bager” i Ø. Jølby. Det er jo en god tradition at starte enhver frilufts-anstrengelse i lauget med kaffe (medbragt) og rundstykker og dertil en lille én til ansigtet ( Per havde sørme medbragt Gl. Dansk). Morgensolen stod gylden ind over Ove Sø ( den 1. dag i længere tid, hvor der ikke var totalt gråt udendørs). Fiskehejren “hejrede” og vi glædede os til vandringen.
Det skal her lige indskydes, at på vej stoppede vi op ( i Årup) for at besigtige åens vandføring – vi talte nemlig på vejen om, at en kajaktur på åen og ud gennem Ove Sø til Ørum Sø ( og videre) kunne være interessant. Der var rigeligt vand i åen til kajakfærdsel (både af den rigtige slags og så dem, der er rørt op af en spand). Dette kunne være en opfordring.
Vi afsluttede kaffemik’en – på med vanten ( og støvlerne) og masede på ind gennem grantykningen. Der var lidt diskussion om, hvad det var for nogen stammer, der lå fint stablede på P-pladsen. Nogen bød på lærk, andre på fyr. Under alle omstændigheder en god lugt af friske terpenoider ( harpiks-duftstoffer). Selvfølgelig var det fyr – mener referenten.J. Vi gik stik vest.
Først rundede vi den lille fladvandede sø – spejlblank – ved Alstrup Sande. Videre langs stisystemet – stadig vestpå – til vi kom ud til den inderste klitrække “Hviderimmer”. Op på den højeste: 32 m. Hallo for en udsigt. Lodbjerg Fyr mod syd. Kystlinien kunne vi dog ikke se – men nok høre. Andre mente, der var en flyveplads man ku’ høre – igen fik referenten ret J( det er det go’e ved at melde sig som skriverka’l). Det var dog endnu godt en halv mil i fugleflugt til havstokken, så vi var jo blevet hundesultne ( det var mindst 1 time siden vi sidst fik mad) – og dertil var Linieakvavit’en velkommen. Vi blev mere eller mindre rørte over lav-vegetationen. Jo mere akvavit, desto mere rørt. Især de små rød-frugtede rensdyrlaver kunne smelte hjerter. “Small is beautyful”. Og de stod så tæt visse steder, at vi dårligt turde træde. A pro pos akvaviten:
Vi var vandret gennem større arealer med pors-bevoksning. Man ku’ samle en lille håndfuld knopper – smuldre/nulre – og hvilken duft. En lille drøftelse af, om det er blade eller knopper af pors, der anvendes til krydring af velkendte danske drikkevarer, mundede ud i, at vi i hvert fald var sikre på, at nordmændene bruger ækvatorlinien som deres særlige krydderi i deres gyldne drik.
Således tanket op turde vi binde an med den sidste tørn ud til Æ westerhaw. Op og ned ad klitterne men støt vestpå. Krydsede “den gamle redningssti” og sneg os (usete?) forbi et par private og beboede fritidsboliger – lettere skræmte ved tanken om, at måske sad den langskæggede eneboer derinde med fingeren på aftrækkeren af den oversavede. Set for mange amerikanske film om Hill-Billi’er??. Alt åndede fred og ro – heldigvis.
Helt ned til vandet – kun dønninger lavede skum. Der var totalt vindstille ( en sjælden oplevelse ved Vesterhavet var vi enige om). Klar himmel lige oven over, men i det fjerne mod syd kunne vi se, at det “trak sammen” så horisonten gik i eet med vandlinien i en uklar sortgrå tone som Monét kunne male det på sin ældre dage, da han var blevet meget dårligt seende.
De sidste smuler blev fortæret, den sidste “linie” nedsvælget, lidt kaffe og så lidt dasen i den yderste klit – lidt søvnig småsnakken. Hvilken fred. -der dog blev afbrudt, fordi vi jo skulle hjem igen. Tropsførerne satte kurs mod en stor og dejlig klitsø ved navn Bisolevandet, lidt norden for Lyngby. Men hov – vandet var næsten helt væk. Fyldt på flaske?? og drukket af turister. Tilbage var i hvert fald kun “Bisolen”. Vi gættede på, hvorfra dette navn på søen måtte stamme. Måske det særlige lys over egnen, der fik de “gamle Lygby’ere” til at se hen over søen mod syd og dér så solen stå dobbelt ( bisol). Sikkert godt hjulpet af “livets vand”. Fulgte tilløbsbækken til Bisolevandet mod øst indtil grantykningen i Hvidbjerg klitplantage. Lidt mod nordøst, så ramte ind i Kærhede sande med en fugtig eng – og til slut ud til P-pladsen, hvor vi 4½ time tidligere havde efterladt bilerne.
Hvor lang var turen?? To mil, var vi enige om. Nogle mente “norske mil”, mens andre mente “danske”. Pyt. Det er jo oplevelsernes intensitet og ikke fedtforbrændingen, der er det vigtigste i vores laug – selv i juleferien. “Farvel og tak for turen”.
Holger
Buebygning 26-27.09.03
v. Michael Rasmussen, Blidstrup Ungdomskole
Fredag aften klokken 20 mødte et begrænset, men ihærdigt arbejdende antal “kursister” op her på Blidstrup Ungdomsskole. “Kurset” hed buebygning, deltagerne hed Bro, Rune og Morten og jeg Michael lavede kaffe og kom med gode råd. Ved starten af sådan en ukendt opgave er energien ofte bundet i usikkerhed og måske spænding, men efterhånden som opgaven tegner sig for en, og man investerer tid i den, får man energi. Sådan gik det også for os, der inden længe målte, høvlede og savede på livet løs. Lørdag morgen fortsatte vi og her var der også megen energi. På et tidspunkt blev stemningen dog lidt trykket, da limningen i den ene bue gik på grund af manglende hærdning, og der i den anden bue måtte indsættes en “pynteliste” (spørg ikke Rune hvad der skete). Problemerne blev dog klaret fint og processen frem mod færdige buer kunne fortsætte. Når lim skulle tørre kunne vi arbejde på streng eller pile. Klokken 19 lørdag var ingen af delene dog færdige for det er en lang koncentreret og forsigtig proces at lave en langbue, og processen starter faktisk et par år før med at finde ligeåret og absolut knastfrit elmetræ. Men det er en lidt længere historie.
Har nogen lyst til at prøve kræfter med disiplinen kan jeg varmt anbefale bogen “Langbuer og pile af træ” af E. Sigurd Hansen.
Nyd bøvlet.
5 timer i kajak lørd. d. 20.09.03
af: Holger Riis-Vestergård
Lørdag morgen – gasse sig under dynen?? Næ, næ. Vækkeuret kalder til dåd, mens solen står op over kimingens rand. Jeg ved jo, at fodhvileren i kajakken skal ”ordnes” inden fartøjet skal sættes i Sallingsund kl. ”lidt i 9”. Madpakken skal smøres ( konen gider ikke den slags, nu forelskelsen er blevet lidt rusten), bajerne hentes op fra kælderdybet og kajaktraileren skal pumpes. Og husk endelig at få pagajen med!. Heldigvis er der vindstille – og den vind, der ikke findes, kommer fra sydlig retning. Altså kanon-vejr til en tur med lauget. Letskyet er kun en fordel – ingen solbriller eller ”skygge” eller anden teknologi nødvendig. Down to earth.
Aftalte med holdet i går aftes, at turen skulle udgå fra Pinen (dvs under Sallingsundbroen på Sallingsiden) og at Knud ville vente til 9:10 på evt. efternølere ved Plagen ( tilsvarende på Mors-siden). Vi mødtes som aftalt. Humøret højt og snakken den går – så rigeligt endda. Med rolige, seje træk i pagajen går det mod sydvest til Langerodde. Ålekragerne fisker og ind i mellem tørrer de vinger – de sorte bæster. Nogen synes, der er ”uhyggelige” at se på. En større flok viber er på flyveøvelser: Tydeligvis årsunger i træningslejr til den store tur sydpå.. Ellers alt roligt – ikke mange andre er på fjorden. En enkelt far med to døtre ( eller ??? – det man læser i avisen) i en jolle tøffer modsat os. På Langerodde skulle der tømmes blære og thermokander. Samt en enkelt pils i solskinnet. Så var blikket klaret til at nyde det flotte strandengs-område, der har fredningsstatus.
Videre ind i Lysen og Harre Vig. Over os svæver en musvåge ( var vi enige om – selv om den var enormt højt oppe). Da jeg kom hjem til fuglebogen blev jeg nu overbevist om, at de firkantede vinger bedre kunne passe på en ørn ( og så i den højde). Hva’ ska’ en musvåge da også ude over vand? Fange havmus??. Det førte til en snak om, at Knud for nylig havde set en vintermusvåge ( også kaldet låddenbenet musvåge). Det var ret tidligt på året. I øvrigt havde han sammen med sin far forleden fundet en del gode rørhatte ( Karl Johan’er?) og en del trompet-kantareller i en større plantage midt på Mors. Men han ville ikke afsløre hvilken plantage, det var. Så vi andre kan jo gætte. Nå – snakken går stadig lystigt – bl.a. om de andre laugs-medlemmer, som ikke var med på turen ( det er altid farligt at udeblive).
Vi sætter kursen mod Hjerk Bjerg. En enorm kolos, der med sine 18 m’s højde rager godt op i det flade landskab. Vi strander den fint. Madpose og pils nr. 2 bringes med op på bjerget, der venligst var forsynet med en udvendig trappe – og – sørme – næsten helt oppe bord og 2 bænke med den herligste udsigt mod syd, vest og lidt mod nord. Mens der gumles springer en havørred ret nedenfor i det klare vand. Igen vibe-flyveøvelser og lang mod vest en kæmpe myggesværm, der efter fokusering af det alderssvækkede syn viser sig at være et stor gåseflok sådan ude omkring Hesterodde/Jegindø. Nu splittes gruppen i to dele. Den første halvdel gik på svampejagt, mens den anden halvdel tog sig et kvarter på øjet i lyngen. Den sidste halvdel fik mest ud af det.
Efter en smøg (mere) stak vi tværs over til Sesterodde – et lille svink ind i Harre Vig og så ellers stævnen mod vest igen – hjemefter. Efter magsroning i ryggen) vender vi op langs Sallingsund igen – og bliver ”næsten” løbet over ende at to sæler og en coaster. En sidste kaffepause over for Højris – og så til Pinen igen, hvor vi sagde farvel og tak for en meget fin tur.
Hvor mange var vi så: Knud og Holger./Holger.
7. maj 2004
Dette er egentlig ikke en tilmelding til jeres aktiviteter, men tak fordi i holder mig orienteret om jeres aktiviteter. Jeg må dog indrømme, at langbuer lyder fristende, men der er desværre langt fra Støvring !
Hvordan gik det med de kajakroere, der valgte at stå af ved Dråby ?
Sidste lørdag roede jeg ved Als Odde og Als sammen med en fra Havkajakroerne, der ville vise sit ro-vand – valget stod mellem Mariager Fjord og Kattegat, så valget var nemt ! Til sidst roede vi omkap med et tordenvejr for at komme i land ved Als Odde, og vi vandt. Vi havde fået rigget af og pakket før regnen nåede os. Det var en dejlig tur.
I dag har jeg haft min helt private “Tour de Fur” – den er ca. 20 km ifølge en GPS, og det tog mig ca. 3 timer og 15 min. Jeg roede “mod uret” fra færgelejet på Salling (der er et godt sted at gå på vandet lidt til højre for P-pladsen i færgelejet – der fører en slags sti ned, og der er forholdsvis dyb en rende ud) og mod Engelst. Færker Vig var TRÆLS med vind og sø fra SØ. Der er tilsyneladende etableret en slags kystsikring med pæle ude i vandet – det var nær gået galt, da pælene ofte var overskyllede og ikke kunne ses. Nord om Fur var det bare lækkert, men vinden var frisket op da jeg rundede det nordvestlige hjørne og roede ned mod Fursund i stiv mod-vind og sø. Der blev mit engangskamera skyllet overbord! Det sad fast under elastiklinen på fordækket, men søen tog det ! Da jeg roede ud af Færker Vig mødte jeg 2 robåde (2’ere med styrmand), som gik modsat mig – jeg så dem igen, da jeg var færdig og havde klaret op. Da kom de roende ind mod færgelejet på Fur.
Hilsen til jer alle.
Henrik fra Idun
Kajak-sommerturen 03:
V. Per Nielsen, Ørding
Lad os slå fast, at sommeren i år har været usædvanlig varm og solrig og vistnok satte nye rekorder i badevands temperaturer. Der blev, så vidt jeg ved, også sat rekord i antallet af deltagere til årets sommertur i kajak. Tretten deltagere mødte på stranden i Sennels med lige så mange forskelligt udseende fartøjer, endda to helt nye ”ægte” kajakker. Der gik vel en god times tid med fordeling af proviant og bagage + information om turruten, og ikke mindst om sammenhold på gruppen ude på vandet.
Lidt efter sejlede vi i de godt lastede kajakker nordpå med Per H. som kendt mand i front og en pæn frisk vind bagfra. Ganske ideelt.
Vi rundede en pynt, bag den var der næsten vindstille. Vi gik på land, strakte ben, tissede af og fik så at vide af turens ledere, at vi bare lige skulle runde bugten og så finde en overnatningsplads. Vi begav os ud i bugten, den der ved Arup. Skyerne blev mørke bagude, vinden tog til i styrke, der kom skum på vandet. Det hele kom, så at sige, snigende sig ind på os skråt bagfra. Man blev pludselig glad for de ekstra kilo i kajakken. Det hele udviklede sig hurtigt til en mellemting mellem Biscayen og Kap Farvel, og noget med at danse ballet på bølgetoppe. Det blev et par af deltagerne for meget, måske for trivielt. De begyndte pludselig at øve grønlændervendinger på eget initiativ.
Det er så absolut en fordel at have folk omkring sig, når den slags indtræffer, og at vandtemperaturen er nær ved de 25 gr.
Vinden havde nu ikke i sinde at lægge sig. Per H. var ude at ”snuse” til endnu et ”Kap”, hvor der var buler på vandet, så besluttede vi at gå i land og overnatte på den øde strand. Vejret var alt andet end sommerligt på det tidspunkt, men trods det fik vi alligevel en gode aften ud af det med fællesspisning og hyggelig lejrstemning.
Vi krøb til køjs, vågnede op til regnvejr, og jeg skal i den forbindelse hilse fra Jesper og sige, at der skal være et godt overlæg ved samling af to presenninger, hvis man skal sove under dem i regnvejr. Den morgen var det ikke nødvendigt med vand i havregrøden, den skulle blot koges uden låg.
Efter skybrud og nedbrud af lejren gik det videre i kajakkerne mod Feggesund. Her sagde vi farvel til Per H. ( med tilnavnet Regnmageren), mødtes med Holger og konen, og solen strålede ned fra en næsten skyfri himmel.
Det blev en flot tur ned langs Feggeklint . Vi nød solen, kom på land og fik tørret tøj og soveposer efter mødet med Arupbugt. Fryd og gammen, også da vi slog lejr neden for Jørsby under en blomstersmykket skrænt. Bedre sted findes ikke. En herlig aften blev det til med god mad og drikke, bålstemning og fællessang ( ikke sømandssange).
Og se hvilken morgenstund vi havde, Knud, da vi jo tisser på samme tid om morgenen, med solopgang over Livø og legende sæler. Og alt det for bare 100 kr.
Vi lagde igen ud fra land og gik mod Buksørodde, hvor vi tog hjertelig afsked med et hold, der besluttede sig for at slutte turen i Dråby Vig.
Resten af mandskabet satte kursen – i frisk modvind og små krappe bølger mod Alsted kirke. Vi kom i læ under land og sejlede i ro og mag, med indlagt frokost ved borde og bænke ved Årnakke, langs kysten til Nykøbing. Her sluttede turen.
Jeg vil for mit vedkommende sige, at det var en tur med alle facetter, som hørte til en vellykket kajaktur, surt og mest sødt blandet godt op med hinanden, og frem for alt et rart og hyggeligt samvær med andre, der har kajakbacillen i blodet. Eneste anke, der var for få damer.
Med tak for turen.
Per
14.-15. juni 2003
Drivvåde smil
Af: Michael Rasmussen; Blidstrup
Endnu engang har lauget afholdt sikkerhedskursus til havkajak. Om det er 4. eller 5. gang husker kun de mest gråhårede. Vi startede i Snedsted svømmehal, hvor en meget behagelig vandtemperatur gjorde kæntringerne mindre skræmmende. Da der efterhånden er mange gengangere, er niveauet også meget forskelligt, og der kommer derfor hele tiden nye ting på programmet, og det er ikke det hele vi når på en formiddag. Vi arbejdede med mange forskellige tekniske facetter, men snakkede også sikkerhed i bredere perspektiv; med afprøvning af veste, paddelfloat og snak om førstehjælp. Det sidste er et område vi nok generelt mangler i lavet, og jeg tror det bliver taget op senere. Vi kom altså vidt omkring, selvom svømmehallen kun er 25m, og vigtigst af alt – vi kom under vand uden panik.
Dagen efter ved Vildsund havde vi frisk fralandsvind, regnvejr og en helt anden vandtemperatur. Her var det knapt så attraktivt at ryge rundt. Alligevel blev der leget og arbejdet med støttetag, sidelæns forflytning, pawlatta- og eskimorulle. Grænser blev afprøvet og folk røg i vandet. Susanne og jeg stak ud fra kysten for at se, hvorfor det hedder Vildsund. Efter nogle udmærkede surfbølger (vi har korte kajakker), hvor adrenalinen kildrede lidt, var der skumsprøjt for boven og god modvind tilbage til kysten. Selvom det ikke var langtur var det en god tur, der også kan mærkes i musklerne. Tak for et par gode dage, med tekniktræning og afslappet atmosfærer i godt selskab.
11.05.03
Cykeltur til Eshøj Plantage
Aase
Det er blevet mig pålagt at skrive “bare 5 linier” om vores tur til Eshøj Plantage – for det vil sådan glæde vores formand.
I første linie skal vi have deltagerne på cyklerne, Anne Lise, Per, Frank, Karen, Frede, Thorild, Tony, Aase og særlig skal jeg huske at fremhæve den udmærkede tovholder Holger, som bragte os fra Feggesund kl. 10 – og de fleste tilbage på slaget 17.
Anden linie må handle om plantagen, det er et dejligt sted fuldt af træer man ikke ellers ser i disse egne og med en skovbund fuld af anemoner og kodrivere, og vi kunne ikke have været der en bedre dag, alle blade var sprunget ud, men var stadig bløde og lysegrønne.
I tredje linie skal 100-150 brushaner i fuld vigør på kamppladsen med kravetøjet rejst omtales, man kan altid tale om dem selvom man ikke kan se dem. Heldigvis så en del af os en kobbersneppe på udvejen, og søreme om ikke den stod på samme sted da vi kom forbi på vej hjem, så een mere kunne se den. Udstoppet?
Fjerde linie er om pandekagerne – det var her tovholderen viste sine sande tovholder-egenskaber, for at beskytte deltagerne mod salmonella havde han ikke en simpel pandekagedej med, men et helt lille køkken med alskens redskaber og ingredienser (bemærk grapeskaller) og lavede dejen på stedet, og da vi havde slæbt en passende mængde pind ned til bålpladsen og lavet et fint bål, fik vi mange pandekager bagt på de to medbragte bålspader.
Femte linie? Men alt er jo nævnt, så det var slet ikke nødvendigt med 5 linier. Hvis nogen synes hver linie ligner flere linier, er det fordi de ikke har den rette indstilling.
Hilsen Aase
10.05.03
Indvielse af Teepee
Frede Højgaard
En dejlig dag i maj mødes elleve fritidsindianere for at rejse en teepee på Rovvig Efterskolens jord.
Flotte lange afbarkede grantræer (tak Søren) ligger klar til at blive transporteret det sidste stykke på efterskolens traktorvogn. Frank kender de rigtige knob, til at binde dem sammen med i toppen og snart er de alle rejst. Her husker Knud (gammel murer) heldigvis at traditionen kræver en rejsebajer. Der bliver monteret en lille trisse i toppen (tak Palle) og så er det let med 22 hænders hjælp at trække lærredet på!
Vi er vel ordensmennesker, så efter lidt snak bliver vi enige om at der skal isys en række huller for neden. Heldigvis har vi Michael til at ordne den slags ting (tak Michael) så vi kan først sætte teepeen endelig op onsdag d.21/5 kl.19.30.
Vi nåede heldigvis at indvie teepeen før den blev sendt på sy-værksted. Den stolte skare blev foreviget med et bæger i hånden.
Frokosten er et kapitel for sig. Den foregår i Michaels have. Han har tændt bål og griller pølser, som kan indtages sammen med en lækker salat.
Frank har medbragt en harmonika og Hans Jørgen, Den Danske Sangbog. Kan man tænke sig en hyggeligere stund?
Ps. Alle er velkomne og teepeen står til fri afbenyttelse for alle Friluftslaugets medlemmer som ejer den i forening med Rovvig Efterskole. Der er udfærdiget nogle få regler om brugen af teltet.
Tak for en god dag! Hilsen Frede
Du kan se “Vejledning i brug af teepee” under Bestyrelse og Opslagstavle
2002
29.12.02
Sidste tur med lauget i 2002
Jesper Nielsen ; Thisted
Måske var det udlængsel?? Nej, det var simpelt hen den fedeste tur længe. Kan man forestille sig vildere og mere varieret natur i Danmark? Nej!
Vi var 9 personer, der mødtes 5. juledag – alder: mellem sidst i 20´erne, vil jeg tro, og så min far på 68 – på tur fra nordsiden af Nors sø. Det var bidende koldt med lidt sne og en frisk vind fra nordøst.
Vores mål var Hanstholm. Gik mod Blegsø med skrænter fra den sidste istid, drak kaffe og spiste småkager. Videre ind i skoven og op mod udkigstårnet i Sårup, hvor frokosten blev indtaget, drak økologisk øl og smagte på Fredes gedespegepølse (den der – I ved nok!). Efter en fortjent hvil gik turen ud på de åbne sletter, op ned, op ned og efter ca. 6 timer og en del km. nåede vi bedstefar Adolfs betonbyggeri i Hanstholm, og turen var slut.
Tak til Frede for koordineringen.
Obs! Et nyt medlem sov i skoven natten op til turen, en rigtig frilufter!
22.11.02
Vikingespade/bålspade – anderledes madlavning på bål
Hans Jørgen Jørgensen
Frank havde for anden gang samlet en særdeles interesseret skare af Friluftslaugets medlemmer til en vellykket aften på Salling Ungdomskole, hvor vi startede med at fremstille vore egne bålspader i skolens smedieværksted. De 14 deltagere havde en stor aldersspredning. Efter at alle havde fremstillet egne spader, blev vi ledt til en lavu, hvor Frank havde tændt bål, og hvor han sammen med Karen havde tilberedt maden, så vi nemt kunne bage og kokkerere den færdig. Morsø Folkeblad var til stede, og Gerda lavede en meget flot reportage, som kunne læses i mandagsudgaven den 25. november. Tak til Frank for et godt arrangement og på den rolige og afslappede måde, du fik det hele til at forløbe.
10.09.02
Kronhjortebrøl
Hans Jørgen Jørgensen
Tolv forventningsfulde fritidsbrugere mødtes på en parkeringsplads midt i Hjardemål Plantage en vidunderlig sensommeraften kun en smule forstyrret af myggenes tilstedeværelse. De fik dog ikke lov til at tage alle stik hjem, det gjorde derimod Søren Kiel Andersen, der med sin omfattende viden om hjortenes liv og færden fik os ført ind i en utrolig naturoplevelse. Efter en spændende indledning blev Sørens fortælling pludselig afbrudt af en og senere flere kronhjortes brunstige brøl. Brug statsskovene, de er der for det samme, var Sørens råd til os. Og langsomt bevægede vi os så ind i plantagen med en lysning på begge sider. Kronhjortene havde kun hinderne i tankerne, eller hvor de nu havde dem; de lod sig i hver tilfælde ikke forstyrre af vores færden. Mens stjernehimlen langsomt tonede frem, indtog vi vores medbragte kaffe – betaget af hjortenes brølen. For der var både en hjort med sine hinder bag os og en foran os. Efter at have været næsten i et med naturen i et par timer afrundede Søren med flere naturanekdoter, og en flok meget tilfredse og flere naturoplevelser rigere, gik vi tilbage til vore biler. Tak til Søren.
01.09.02
Cykeltur ved Vejlerne i Thy/Hanherred
Referat og oversættelse af Tony Bennett
I solskin og frisk til hård vind fra vestnordvest, lige før færgens kl. 10 afgang,
mødtes Aase og Tony, som kom cyklende, med Tovholder Frede, Ester og Knud, som havde fragtet cyklerne i bil til mødestedet, Feggesund Færgehavn. Cyklerne blev bragt ombord uden uheld, og efter en del tingen om prisen blev billetterne betalt.
På Thy-siden slog morsingboerne over til københavnsk for ikke at vække mistanke om deres tilhørsforhold. Modvinden var stærk da vi begav os ud på det grusbelagte vaskebræt som er dæmningen over Østerild Fjords munding. I Hovsør drejede den lille friluftsforsamlig nordpå ad cykelrute 12.
Østerild, som Aase prøvede at bilde Knud ind var storkebyen Vesløs, var den dag ved at sige farvel til sin bager, så er endnu en landsby i Danmark blevet bagerløs. Efter 10 kilometers cyklen trængte cyklisterne til en lille pause med madder og kaffe, som blev indtaget ved den allerførste rasteplads med bordbænke på cykelstien langs den nedlagte Thisted-Aalborg jernbane. Lige inden afgang tildelte Tovholder Frede deltagerne den rituelle chokoladebid som signalerte pausens slutning og næste etapes start.
Så gik det stærkt hen ad grusstien, dog med høflig holden tilbage for hinanden ved de obligatoriske spærringer som skal minde os om at cykle i gåsegang. Disse er blevet nemmere at klare nu: før blev man tvunget til at gå af hvis man havde cykeltasker, hvad en del cykelturister faktisk havde dengang. Så gik det forholdsvis stærkt de 4 km til Fugletårnet nær sydenden af Tømmerby Fjord. Fugletårnet er meget flot og et besøg værd, selv om man skulle se hverken stork, skestork, rørdrum, fiskeørn eller trane, hvad vi heller ikke så..
Fulde af ærefrygt efter besøget i fuglekikkeriets tempel cyklede vi mod storkebyen Vesløs gennem det åbne land, heldigvis i medvind, og videre, stadigt på den gamle jernbanetrasé, til Vikingegravpladsen øst for Tømmerby Fjord, hvor vi vandrede rundt blandt vore forfædres jordiske rester.
Så nordpå til navnkundige Tømmerby Kirke med sine sjove sten og udsigten over vejlerne, vindmølleskovene og endog til rødtagede Løgstør. Med ryggen lænet op ad kirkegårdens solvarmede stendige fik den lille rytterskare endelig frukost, mens de iagttog kødkvægflokken ved siden af, og spekulerede over at så tynd en tråd kan holde så stor en tyr inde og over fjernsynskanalernes mangfoldighed og andre af naturens vidundere.
Inden middagssøvnen kunne bjergtage dem, sprang laugfolkene på sine cykler og styrede i retning af turens næste mål, Kirsten Kjærs Museum, hvor den del af flokken hvis fjernsynsabstinenser var begyndt at piple frem kunne se en video om Kirsten Kjær. Blandt udstillingsgenstandene blev denne cyklist særlig betaget af nogle keramiske skulpturer af dyr og menneskeansigter lavet af en finsk kunstner hvis navn kan ikke udtales her på grund af hukommelsessvigt.. Resten af holdet har åbenbart fået både kaffe og kage, mens denne cyklist drev rundt i udstillingslokalerne.
Efter en samtale i bronzestøberiet hvor Frede og Ester fik alt at vide om bronzestøbning til hjemmebrug, blev cyklingen genoptaget, men efter Plan B: ad Gamle Aalborgvej med dens dødbringende beskyttelsesbøjlebesmykkede 4-hjulstrækkere, ad Skråvejen til Tovsig – her er både bøgetræer, anemoner og skovmærker – og gennem skoven til jernbanecykelstien. Vi har kørt i ring.
Nu begyndte tempoet at stige: Feggesund trak. Knud opgav storkereden ved tanken om lænestolen, piben, tøflerne og den varme kamin. Fugletårnet blev passeret uden tøven, en stedkendt viste den bedste vej over engen, og efter trygt at have krydset Aalborgvej Den Store, war det ad Wesløs Wejle Wej wi cyklede. Vejlens gæs mente ikke Frede ville dem noget godt.
Herefter kom vi ind på Plan A igen, næste punkt fugleudsigtshytten øst for Arup Vejle, som er udstyret med kikkert hvori kunne ses en flok stære på vej sydover. Året er på hæld. Gæssene som kunne ses gennem kikkerten så på os med mistro – jægerne var ikke synlige endnu, men man kan aldrig være for sikker: det gælder livet. Inden afgang gav Tovholder Frede mandskabet et skud chokolade for at sikre sig mod frafald i turens tre sidste kilometer.
Selv opoverbakke og i en slags modvind gik det nu stærkt mod færgen, så stærkt at vi nåede frem ti minutter inden afgang, tid nok til en mad ved en bordbænke i læ et par hundrede meter fra færgelejet. Færgen, dog, sejlede for tidligt for at hente rutebilen fra Fjerritslev, så friluftslauget var nødt til at springe på cyklerne og styrte mod færgen med salatblad hængende ud af den ene mundvig og æble ud af den anden. Igen blev der tinget om billetprisen, betalt og klippet. Lauget beundrede Feggesunds ypperlige bestand af vandmænd, steg i land – hvor morsingbomålet blev taget frem igen – og skiltes med ord om en hyggelig tur og om at mødes snart igen.
26-28.07.02
Sommertur i kajak
Frede Højgaard
Nej hvor har jeg glædet mig. At komme med sådan en flok natur freaks på en tredags kajaktur må da lige være noget for mig. Man kan låne en plastik havkajak på Rovvig Efterskole, når turen starter, har jeg hørt, men er det nu noget for sådan en gammel økologist som mig?
Jeg har sommerferie, og der er også andre, der gerne vil bygge kajak, så jeg går i gang med at bygge kajak sammen med Ester, min søde kone. Vi har lånt en bog på biblioteket, og vi har en tegning, så det skal nok gå!
Men asketræ, der skal bukkes i dampkasse, er nu noget genstridigt noget, og hvor meget ”spring” er det hensigtsmæssig at have i en kajak. Hvor køber man kajakhud? Ja der er mange spørgsmål at tage stilling til, når man pludselig er blevet kajakbygger. Hvad med linoliemalingen? Det tager en hel uge, at det tørrer, og den skal males tre gange. Så meget tid har vi jo heller ikke, så vi må tage kemien til hjælp, men alligevel er Esters kajak ikke tør til den store dag! (Hun er vist meget glad for den hun låner.) Jeg er sejlklar med en nymalet kajak, en hjemmesnittet åre og en meget fin halvpels (skørt), som Ester har syet til mig, og jeg har behandlet med bivoks, terpentin og olivenolie for at gøre den vandtæt (en fremragende blanding som jeg selv har lavet). Desværre viser det sig ikke at være helt vandtæt, hvilket resulterer i at jeg må gå med våde bukser i tre dage.
Turen starter som sagt fredag kl. 18 på Rovvig Efterskole. Mickael og Jesper har allerede gang i gløderne på grillpladsen. Der er nogle få, som gerne vil låne en kajak. De skal lige indstilles og testes, og efterhånden ligger der ni kajakker på stranden, fuld lastede og klar til at stikke til søs. Der er for resten også en del tilløbende kajakinteresserede og pårørende mødt op på stedet, som deltager i konsumeringen af det gode måltid, som Jesper har arrangeret.
KL.21 er der skippermøde på stranden. Vinden er i vest, og vi bliver enige om at sejle mod nord i den smukke aftensol. Vi regner med at slå lejr på en strand et sted mellem Sundby og Gullerup på Mors, men først skal vi til Vildsund og fylde vandtankene.
Vinden er strid og kommer ind fra siden. De gule kajakker klarer bølgerne uden problemer, men jeg har lidt vanskeligheder i min nybyggede kajak. Hvordan styrer man sådan en i sidevind, har jeg nu bygget den godt nok, er det det rigtige spring, jeg har fået lavet eller er stævnene for høje?
Vi lægger os i flåde, og bliver enige om at gå over på den anden side, hvor vi kan sejle i læ af det dejlige Thy-land. Nu går det godt til det planlagte sted, som vi finder i bælgmørke ved hjælp af Michaels fremragende intuition for lejrpladser. Vi får lavet et lille bål og en god gang kaffe, sådan som irerne er kendt for at lave det. Nogle vil sove under åben himmel, andre vil slå en presenning op som telt. Det er vist Hans Jørgens fortjeneste, at det lykkes ved hjælp af div. årer, kajakker, snore og elastikker. Herinde er der en dejlig udsigt til Thisted, og man sover noget så godt, når lige de største mursten er fjernet under liggeunderlaget!
Dag 2 starter stille og rolig med en lille svømmetur og en god gang havregrød og kaffe. Lidt efter kommer en kajak langs kysten. Det er Knud, der kommer med morgenbasser.
Hvad gør man med sådan en dag på fjorden? Ja de ”unge” bliver enige om at sejle en tur til Thisted (Johanne, Ester, Michael, Jesper, Gustav og Knud). Vi gamle (Annelise, Holger, Hans Jørgen og undertegnede) vælger pensionist turen, som er en afslappet kategori af kajaksejlads, med mulighed for at fortære sin madpakke på toppen af Hanklit, nyde den eventyrligt flotte udsigt fra Salgerhøj og spise en lille is ved Gullerup Kro. Aftenens aktiviteter er at lave et stort bål, så vi kan grille vores meget delikate engelske bøffer, (Tak for mad Jesper) drikke lidt vin og kaffe og fortælle sørøverhistorier.
Dag 3 starter også med en lille svømmetur, men så skal kajakkerne pakkes og lejren ryddes. Turen går med nye kræfter til Vilsund. Vores formand husker at tage et billede af os. Johanne og Michael står op, jeg skal ligge forrest så man kan se mit lidt specielle fartøj.
Vi sejler i samlet flok og på blankt vand til Vilsund, hvor vi siger farvel til vores formand, som har udlovet sig til andre aktiviteter. I stedet får vi følge af Inge, som sejler med til Rovvig.
På Ørhale lidt syd for Vilsund får vi øje på en flok sæler, som ligger og slår mave. Efterhånden, som vi nærmer os, bliver de dog urolige og hopper i baljen, men deres unger lader de ligge, så vi har lidt sødt at kikke på. De er nok dobbelt så mange som os, men de gør os ikke noget, selv om der er nogle stykker, der følger os lidt på vej.
Frokosten indtages på Skallerup Hage og det giver lige det sidste energi, så vi kan ro til Rovvig. Man føler sig unægtelig noget brugt, når man på tredje dagen sidder og bruger de samme muskler, som man normalt ikke har!
Alt i alt har turen været det man kalder KANON og jeg glæder mig allerede til næste år!
13.06.02
Så vender vi kajakken…..!
Palle Heichelmann
2.weekend i juni kaldte Limfjordsegnens Friluftslaug i samarbejde med DGI Nordvest til kajak sikkerhedskursus over 2 dage som afslutning på vinterens kajakbyggeri.
Første kursusdag med 16 deltagere fandt sted inden for Snedsted Svømmehals beskyttende mure, hvor vores fremragende kajakinstruktør Helle Thun satte os ind i kunsten at holde balancen i en grønlænderkajak. Hun understregede hvor vigtig kroppens smidighed er for at udnytte kajakkens muligheder. Vi lærte at kæntre og tømme kajakken for vand, og vi afprøvede kammerat-redning, d.v.s. at man ude på åbent vand hjælper en kæntret kammerat med at tømme hans/hendes kajak for vand og dernæst med at få ham/hende op i kajakken igen.
Helle Thun understregede gang på gang hvor vigtigt det er at føle sig som eet med sin kajak, og demonstrerede selv med virtuositet, hvordan man laver både hele og ”halve” grønlændervendinger.
Næste dag skulle vi så ud af ”kuvøsen” og prøve den barske virkelighed på Vildsund. Som et ekstra tiltag denne dag var der samtidig lejlighed for kajakbyggerne til at se, hvordan man påsætter og syr lærredet til sin kajak. Det blæste godt, så vi valgte Morssiden, der var vist nok mest læ. Dog ikke nok! Mine personlige oplevelser fra min første kajaktur blev 2 kæntringer plus en masse viden om og inspiration til at blive bedre. Ikke noget dårligt udbytte!
Tak til Limfjordsegnens Friluftslaug for endnu et kvalitetsarrangement
22.05.02
Bededagstur til Mariager fjord
Esther og Frede
Det startede med at vi gerne ville bygge en kajak. Vi havde set i avisen at nogen havde gang i at bygge rigtige grønlænderkajakker, og som de økologiske friluftsmennesker vi er (!) så det rigtig spændende ud. Alligevel trak det ud med at melde os – så da jeg endelig ringede til Hans Jørgen, var der ikke flere pladser. Ja der var faktisk en venteliste. Trods gode argumenter om en mere ligelig kønsfordeling på kajakbyggeholdet – var vi for sent ude.
Men vi kunne jo bare deltage i friluftslavets øvrige liv, og ja vi kunne da for eksempel padle i vores kano – når kajakkerne skulle ud at ro.
Vi tilmeldte os ”bededagsturen” d 12. maj og glædede os rigtig meget til at komme ud at se på Mariager Fjord. Aftenen før vi skulle af sted ringede telefonen. I den anden ende var Holger, som stod for turen. Han ville lige tjekke, om vi stadig var med på den. Og det var vi da. I høj grad.
Søndag morgen kørte vi glade af sted mod Hobro. Vi havde tjekket kortet og bestemt os for, hvor vi troede, det var, vi skulle mødes. Men kortet passede ikke helt med virkeligheden, og mødestedet var ikke hvor vi troede. Vi prøvede os lidt frem. Uden stor held. De smukke bakker på nordsiden af fjorden er private og på skiltene står ”adgang forbudt”. Heldigvis kom vi i tanke om at prøve lystbådehavnen i Hobro, og heldigvis var vi startet en halv time for tidligt hjemmefra. For ellers havde vi ikke ramt det rigtige sted på det rigtig tidspunkt.
Fire kajakker lå klar på græsset og mandskabet sad og tankede op til første etape. Vi fik også en påfyldning, kom derefter først fra land og plaskede derudad. Vi havde jo lidt komplekser over vores fartøj. Vinden var god, medvind ud ad fjorden. Vi sad og ønskede os vinden ville vende ved frokost tid, for det gik rigtig godt.
Første pitstop var ved Bramslev Bakker. Denne gang var det væskepåfyldning det gjaldt. Kaptajnen havde sørget for forsyningerne. Enebær bevoksede skrænter så høje og stejle at man kom til at tænke Norge. Vi fik en snak om, hvor dyb fjorden egentlig er, om ”gryden” inde i fjorden og det lave stykke længere ude, som gør fjorden sårbar overfor algeforurening, som vi bl.a. så for nogle år siden. Om saltfabrikken i Mariager og om hvad Dania i Assens lavede?
Turen fortsatte med kurs mod øst. Det blæste lidt op, så tanken om hjemturen påvirkede lysten til blot at skubbe til skuden.
På en pynt tæt på Mariager holdt vi frokost. Nu skulle der fyldes tørt på. Men hov, hvor var Holgers rugbrød? Hjemme på køkkenbordet. Sørget for vi andre havde han, men han havde glemt sig selv. Nå, han beholdt nu sit gode humør.
Islandske heste er fascinerende dyr. De kan det der med tølt. Det var vist deres sted vi var havnet. Først lod de os være, men så blev de en anelse nysgerrige. Der var nogen der havde prøvet noget lignende før – blot med kvier. De ved ikke at kajakker ikke må betrædes. Derfor fik vi travlt med at komme ud på vandet igen.
Vinden var stadig i vest, så turen hjemover blev hård. Men også god. Der var udsolgt, da vi nåede frem til lystbådshavnen. Alligevel er det også dejligt at føle sig brugt. At det var sammen med rare mennesker, gør det bestemt ikke dårligere.
Trods vore kanokomplekser kunne vi godt få lyst til at tage med på sådan en tur igen. Men lad se om ikke det lykkes at komme på et kajakbyggehold næste sæson.
24. og 25.05.02
Bævertur i Klosterheden
Peter Kusk
Ved 18 tiden ankom de første fem deltagere sammen med Arne Bjerrum, som sammen med Hans Jørgen stod for denne tur. Vi startede med en gåtur langs Møllesøens nordende, hvor vi ”vist nok” så en bæver på afstand. De medbragte kaffekander og hjemmebag blev sat frem, mens vi fandt ud af, hvem vi var; og kort tid efter dukkede de sidste op. Alt i alt var vi 9 og under Arnes vejledning begav vi os langs Flynder å, hvor bævernes afgnavede træer og buske fortalte os, at vi var på det rigtige spor. Snart dukkede bævernes imponerende dæmningsbyggeri op. Utroligt, at de 18 udsatte bævere, som nu er blevet til mindst 30 individer, i løbet af en 3 års periode har kunnet bygge en ca. 1, 5 m høj dæmning.
Undervejs dukkede flere af bæverens ædepladser op, men ikke blot bæverne var interessante. Vi fik megen snak om de mange engplanter, som dækkede så flot. Vi gjorde flere ophold undervejs, hvor især et spætteværksted blev iagttaget. Da vi atter var tilbage ved bilerne, var klokken blevet mange. Shelterne i Klosterheden var optaget, så i stedet kørte vi igennem Lemvig og ud på Gjellerodde, hvor vi indtog en meget velindrettet shelterplads med depotrum, borde og bålplads. Hurtigt fik vi gang i bålet og under Arnes kyndige vejledning stegt kyllinger, som var kogt møre forinden af. Hans Jørgen havde medbragt den øvrige proviant, og snart var kyllinger, ris, grøntsager og vin klar til at blive indtaget i stearinlysenes skær. Det blev ud på de små timer før vi fandt soveposerne.
Det var allerede ved at være lyst ved 4 tiden lørdag morgen, det var fint vejr og hurtigt fik vi pakket sammen for at køre tilbage til Møllesøen. Her delte vi os på 3 lokaliteter. De fleste af os var heldige at se bævere, og Per og Annelise så enda en bæver sidde og pudse sig ved vandkanten. Alle havde haft en rigtig god oplevelse, og ved morgenbordet udvekslede vi vore erfaringer fra morgenturen. Senere kørte vi i kolonne igennem skoven for om muligt at se krondyr, men det var for sent. En vellykket, hyggelig og god tur var slut og de fleste kunne være hjemme ved middagstid.
2000
Kajaktur Fur rundt
Allan Hjorth Jørgensen, Ås, Norge
Lørdag d. 29 juli 2000 oprandt dagen hvor friluftslauget ville bevæge sig fra det trygge fastland og rundt om øen Fur. 14 deltagere mødte op ved fergelejet og hilste på kendte og på dette tidspunkt ukendte ansigter. De fleste havde hjemmelavede grønlænderkajakker. Det bør dog nævnes, at nogle var mere færdiglavede end andre, således lignede enkelte turdeltagere malere fra turens start.
Tovholderen Per havde bestilt fint vejr, og det var derfor et ekstra flot syn da klumpen på 14 kajakker startede deres færd rundt om Fur. Vi tog turen mod uret for at få den længste etappe om lørdagen og for at besejle mest af den udsatte N-kyst i det gode vejr.
Efter nogen kilometer blev der sagt kaffe og hvad dette betyder lærte os nye i lauget hurtigt at kende. Få minutter senere var alle deltagerne nemlig på land og fandt madpakkerne frem, mens Frank delte ud af det kogte vand fra trangia. Snakken gik lystigt om kajakbygningens og padlingens kunst, mens andre slappede af i solen eller badede. Næste stop var efter Færker Vig ved Furs østligste punkt, hvor vi dannede en flåde og tog gruppebillede med Pers ”undervandskamera”. Turen fortsatte nogen kilometer langs kysten til et egnet frokost sted. Her kom madpakker og kaffe frem igen og der var mulighed for et middagshvil.
Resten af vejen til campingpladsen fortsatte det pædagogiske vejr. Vinden tiltog nemlig samtidig med det øgede færdighedsniveau i gruppen. Vi steg af kajakkerne nedenfor campingpladsen og indrettede vores indianerlejr rundt om bålstedet på campingpladsen. Inden aftensmad var der dog tid til at en del af os legede/badede i de fine bølger. Det var fint at kunne træne redningsøvelser, vendinger m. m. i vand med badetemperatur.
Mens dette stod på var andre i gang med at tilberede middagen. Per havde indkøbt en masse dejlig mad og vi nød at smage på vinen mens kalkunstykkerne blev grillet over bålet. Det var fint at sidde og slappe af med maden på en træstamme. Det bør nemlig nævnes, at i friluftslauget er der kun medbragte stole til personer over 50 år. Oven på maden var der frugt fra Pers telt til dessert samt norsk kokekaffe.
Bålet blev nu fyret op til noget der mindede om SanktHansstørrelse og Frank fandt sanghæfter og harmonika frem. Sangen, musikken og den på flere måder lune stemning varede helt til sovetid.
Søndag morgen grillede vi rundstykker over resterne fra bålet inden vi pakkede alt udstyret sammen i Pers basecamptelt. Vejret var blevet gråt men vinden havde løjet lidt af så bølgerne var blevet mindre. På stranden gjorde vi nogle vejrvurderinger og blev sammen enige om at fortsætte turen i samme retning.
De næste par km. på åben kyst blev lidt barske da vinden var skråt imod, men det var en fin fortsættelse af det pædagogiske vejr at få padlet i bølger. Alle kom sig rundt om Furs vestligste punkt, og vi tog herefter en pause for ”tømning”. Vejret indbød imidlertid ikke til et større strandophold, så vi fortsatte snart videre ind i sundet mod færgelejet. Det var dejligt at få bølgerne ind skråt bagfra og dermed opnå muligheden for at surfe.
Padleniveauet på gruppen steg tydeligt i løbet af turen og den sidste etape ind igennem Fur sund gik i fint tempo. Tilbage ved udgangspunktet kørte Per til campingpladsen for at hente vores bagage, mens os andre fik lastet kajakker på bilerne, skiftet tøj m. m. Vi var godt sultne og nød at afslutte turen med en solid og god frokost.
Tak for en hyggelig og afslappende tur som samtidig var lærerig for os der er nye i kajakpadlingens kunst. For de af os der bor i byen var det ekstra dejligt at komme væk fra det Nansen kaldte unatur og i stedet være der vi ifølge ham oprindelig hører hjemme: i den frie store natur. Til slut en speciel tak til Per Hvidbjerg for et velorganiseret arrangement.