Aug 2023

Heldagstur til Lille Vildmose den 3. august 2023 med guidet bustur til Tofte skov. 

Her er der mulighed for at se krondyr, vildsvin, bison og spændende natur. Den guidede tur foregår fra kl. 19.00 – 21.30 se link.

For at få mest muligt ud af dagen starter vi kl. 10 fra P-pladsen ved Legind gerne med samkørsel.

Prisen for turen er 200 kr. og inkluderer også bilet til Formidlingscentret.

Første stop er ved Mariager Frikirke GL. Hobrovej 5 9550 Mariager. Herfra går vi en smuk tur i kuperet skov og langs Mariagerfjord – turen er ca. 3 km. Her eller ved Saltcentret spiser vi vores medbragte frokost.

Herefter kører vi over Hadsund (nyder den smukke tur langs Mariager fjord) til Kongerslev og via Vildmosevej drejer vi ind på Ny høstemarkvej (står Mou på vejskiltet) her stopper vi ved første P-plads og går en tur på plankestien (1,1 km) over Portlandmosen.

Herefter fortsætter vi til næste P-plads (Brandvagttårnet), hvor der er et fantastisk udsyn over hele mosen.

Vi kører tilbage og inden Vildmosecentret kan vi gøre et lille stop ved Birkesø.

Ved centeret skal vi se udstillingen og gå en tur i det vilde område omkring centret hvor vi måske kan se vildsvin.

Medbring en meget stor madpakke til hele dagen og husk også kikkert.

Som det fremgår af linket, er tilmelding bindende og jeg sørger for betaling i tiltro til at I overfører pengene via mobil pay til 50502394.

 Så længe der er plads på den guidede tur er det muligt at deltage.

https://lillevildmose.dk/aktivitet/guidet-bustur-i-tofte-skov-krondyr-vildsvin-og-visent-25/