Dollerup Bakker 22

Herlig tur til vandretur i Dollerup bakker og spændende besøg ved de 5 Halder! Vejret skønt, selskabet hyggeligt og området enestående ! 


Efterårstur Dollerup Bakker/Hald Sø
/De 5 Halder onsdag d. 12.oktober 2022 kl 10.30.

Så er det ganske tæt på tiden, hvor vi forhåbentlig skal se efterårsfarver.

Derfor igen en vandretur ved Dollerup Bakker/Hald Sø, hvor der henvises til linket: https://dvl.dk/kvalitetssti/kvalitetsstierne/natursti/inderoeen-dollerup-bakker/

for at se den foreslåede vandretur ( længde, sværhedsgrad, fodtøj mm).Vi følger dog sikkert ikke ”Rød rute” helt præcist ( der er mange alternativer).

Vi parkerer ligesom sidst (2020) ”oppe” på P-pladsen ca 250 m nordøst for Ravnsbjergvej 65, 8000 Viborg (den lille helt lysåbne plads) den 12. okt. Kl 10.30. Derfra går vi Inderøen rundt (1. sløjfe) – og slutter denne del af turen ved P-pladsen igen. Her kan de udasede ”stå af”, mens andre kan tage 2. sløjfe rundt i Dollerup Bakker. De to sløjfer er ca. lige lange – og det skulle gerne imødekomme ønsket om, at vandreturens længde skulle kunne deles op. Niels Bugges Bænk – eller bord-bænkene lidt nedenfor – lidt inde i Bakkerne  kan vel sagtens bruges som madpakkested/kaffepausested/udsigtspunkt( husk kikkert)

De 5 Halder

Den 5. september 2022 blev kulturlandskabet De fem Halder indviet. Efter vores gåture vil der være mulighed for at se området. Se beskrivelsen under www.naturstyrelsen.dk eller under www.viborg.dk.

”Nyt liv til 800 års danmarkshistorie ved De fem Halder ved Viborg.”

NB:  tilmelding til turen senest 10. oktober til

Inger Nielsen: 20319924 eller Holger Riis-Vestergaard: 26159924