Klimatoriet okt 2025

Klimatoriet

Oktober måneds vandretur

Der var mødt 17 op til denne tur. Vi fik en fremragense rundvisning på Klimatoriet og derefter spiste vi frokost

Efter frokost to nogle af os på det Religiøse Museum for at se en udstilling af grønlænderen Hans Lynge.

Men 9 trodsede vejret og gik noget af hjertestien

 

Så er vi kommet til oktober måneds tur i Limfjordsegnens Friluftslaug.

Den 29. oktober går turen til Lemvig nærmere bestemt Klimatoriet, hvor der er bestilt en rundvisning. Det er et meget interessant sted, hvor man forsøger på videnskabelige men også praktiske måder, at finde intelligente løsninger på vores problemer med vand. Både stormfloder og store nedbørsmængder. Lemvig er netop meget udsat på grund af dens placering. Med intelligente løsninger tænkes, at man ikke bare afhjælper problemerne, men vender dem til en fordel. Det er problemer der bare bliver større og som mange byer kæmper med.

Efter rundvisningen spiser vi den medbragte mad på den overdækkede terrasse for derefter at gå på vandretur ad hjertestien der er ca 6 km, men ret kuperet Den kan forlænges hvis der er stemning for det, og for dem der har gode ben på dagen. Se linket nederst.

Til de, der ikke ønsker at være med på vandreturen, er der mange dejlige ting at se i den stemningsfulde og smukke by.

Rundvisningen koster 50 kr./person der betales ved ankomsten. Rundvisningen starter kl. 10.00, så vi kører fra Legindvejle rastepladsen kl. 8.30.

Tilmelding til turen til Lisbeth og Kurt på 21961394 eller 29600477 senest d. 22.

Til jer der vil have en forsmag, kan vi anbefale at høre podcasten fra Vildt Naturligt, hvor lederen af Klimatoriet forklarer, hvad stedet arbejder med.

https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2025/forhoejet-vandstand-hvad-goer-vi-11032523191

Ang. Vandreturen kan I tjekke Lemvig Hjertesti ud. https://legacy.hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/hjertestien-i-lemvig/