Oktober 2026 Jenle

Besøg på Jenle efterfulgt af en kort vandretur til Søndre Thise.

Fredag den 2. oktober mødes vi på pendlerpladsen ved Legindvej kl.10.00.

Egen betaling til rundvisningen på Jenle er 50 kr. som indbetales til Leif – se hjemmesiden www.friluftslaug.dk.

Sidste tilmelding er fredag den 25. september og her skal pengene være tilgængelig på Leifs konto.

 

Efter frokost kører vi til Eskjær hovedgård hvor vi parkerer på gårdspladsen. Eskjær er en af Danmarks ældste hovedgårde der omtales i historiske kilder fra 1328. Hovedgården er en kulturhistorisk perle omgivet af skov (lind, ask, gran og egetræer) og rester af en barok have. Hovedbygningen blev restaureret i 1800tallet medens avlsbygningerne er af nyere dato. I dag drives godset med svineproduktion, planteavl og skovbrug.

Turen er ca.3-4 km – alle også dårligt gående kan gå turen ad grusvejen ned til fjorden (ca. 1 km).

Med kik til den smukke hovedbygning går vi ad grusvejen til vi møder Højvandsruten afmærket med orange pile. Ruten følger både trampestier og eksisterende grus-og asfaltveje i terrænet. Ved Sønder Thise er det et særdeles flot udsigtspunkt over Limfjorden og herfra starter turen til Lavvandsruten mærket med blå pile. Lavvandsruten kan være lidt udfordrende visse steder og variere meget efter vandstanden. Hvis der er højvande, må vi gå tilbage samme vej som vi kom fra.

Turen afsluttes med en indkøbstur til Thise mejeri.

Lisbeth og Inge-Lis har tilrettelagt turen.