januar 2025 Kås

Motions- og naturvandring ved Kaas

Der var 7-8 medlemmer med på denne tur


Onsdag den 29. januar kl. 9.30 – ca 15

Længde: 10 km
Vi starter turen kl. 9.30 ved P-pladsen før Legind Vejle broen og aftaler samkørsel. Der er nu ca. 40 km kørsel til startstedet ved stranden vest for Kaas Hovedgård. Sandsynligvis møder vi får, gæs, strandfugle og rådyr på vores vej langs kysten! I begyndelsen føles det som at gå i Blichers fodspor til højre side og Limfjorden på venstre side, hvor vi går højt hævet på moræneskrænten. Langs hede, strandeng, strand og med udsigt til Mors følger vi en fåresti og stranden ca. 6 km til udkanten af et sommerhusområde. Her nyder vi vores egne medbragte madder inden de sidste 4 km ad markveje og landbrugsland tilbage til startstedet. Hvis vi bliver enige om at korte turen af til 6 km, så vi undgår markvejene, tager vi højde for det inden starten, og placerer en bil ved sommerhusområdet, så vi kan køre tilbage til startstedet.

Obs. En forudsætning for at turen gennemføres er klart vejr uden udsigt til regn og megen blæst. Skulle vejrudsigten være uegnet til turen aflyser vi – og de tilmeldte får besked pr sms dagen før.

Tilmelding pr sms til 29257039 senest mandag 27/1
Hans Jørgen