Turbeskrivelse 2018

Der var mødt 10 medlemmer op til denne traditionelle tur

Traditionen tro er der gåtur 5. Juledag.

Turen er planlagt til at være 8 km.

Vi mødes ved parkeringspladsen på Legindvej (ved Store Trindal – lyngbakkerne) kl 10.

Herefter begiver vi os fortrinsvist ad skovveje og brede stier mod Pistol-søen (3,5 km), her indtager vi her vores medbragte formiddagskaffe.

Der kan være mudret syd for Pistolsøen, så husk godt fodtøj.

Tilmelding: senest 27. dec ved at sende en SMS til Leif på tlf 30645562

Tovholder:Leif Kristensen

Trods en ikke alt for god vejrudsigt, var vi 8 damer og 1 mand på denne tur gennem et varieret landskab. Turen blev på 13,6 km.

Tid: Torsdag 29. november

Turens længde: Gåtur på 12 km 3,5 til 4 timer

Mødested: Pendlerpladsen ved Ø. Jølby kl 9:30. Her fylder vi bilerne op.

Vi kører i samlet flok til Svankær, hvor vi lader en bil blive stående til senere brug. Herefter kører vi til Lodbjerg Fyr.

Turen er Thy Hike dag 1 som beskrevet i Nationalpark Thy´s app. dog med nogle ændringer, da havet har spist nogle af stierne.

Vi starter med en kop kaffe ved Lodbjerg Fyr og går derefter helt ud til Vesterhavet og nordpå mod Gjævhul Bakke. Efter ca 2 km op og ned af sandklitterne går vi lidt ind i landet nord om Lortpøt og resten af turen er gennem fladt åbent område, hvor man kan gå to ved siden af hinanden det meste af tiden. Da vi gik turen 4. nov var føret fint, men tag vandtætte sko/støvler på for en sikkerheds skyld. Der er ingen bænke undervejs, så medbring et siddeunderlag.

Tilmelding: senest tirsdag 27. november send en SMS til Leif Kristensen tlf 30645562 eller mail: leifk1204@gmail.com

 Turen blev desværre ikke til noget pga Pers sygdom. I stedet overtog Kurt og Lisbeth og 11 medlemmer gik en tur startende ved Molermuseet og ned forbi Skarregård til Skarregård Plantage. Det var noget koldt og blæsende, men ellers en fin tur

                              EFTERÅRTUR  PÅ  NYE STIER.

Torsdag d. 25/ 10.

Vi vil gå nye veje i Estvad Plantage. Rundt om Store Gråmose, Pamsflod , Godflod (mærkelige navne) og  Hundemosen.

Turen bliver på ca. 8-10 km gennem efterårs skoven i forventet godt vejr.

Husk: Mad og drikke, og tøj til vejrliget. Evt. et siddeunderlag.

Vi mødes ved Legind P pladsen kl. 9,30 og kan der finde ud af samkørsel.

Oplysning og tilmelding ved stifinder Per på tlf. 97-766208 / 22889771 senest  20/10.

Der var mødt 10 medlemmer op ved Hjardemål Klit Kirke, parat ved cyklerne. Holger havde i dagens anledning sørget for godt vejr, til gengæld så vi ikke mange kantareller, men der var masser af rørsvampe.

Frokosten blev spist på toppen af Bulbjerg og efter endt filosoferen kørte vi tilbage til bilerne

CYKEL- og KANTAREL-U-MULIG TUR

NB.NB Ny turbeskrivelse!!!! af den tidligere varslede.
Juli – august – september kan byde på kantareller, hvis nedbør og temperatur bliver passende sommeren over. Men det har ikke været tilfældet i 2018. Derfor varsles allerede nu en cykeltur UDEN de store chancer for kantarelindsamling, HVIS altså der findes nogen små gule langs cykelruten fra Hjardemål Klit Kirke til Bulbjerg og tilbage igen, så pas på. Det er givetvis orangekantareller, som lige nu popper frem i skovbunden – og i helt ung udgave kan forveksles med – – – . Måske nok ikke giftig, men smager hverken af “orange” eller “kantarel”, men af “–Bvadhrrr.  Se billedet af synderen, indsamlet 26. aug 2018 til advarsel.Til gengæld er der lige nu champignon at høste – se bare på champignon-billedet, hvad cykelturen hjem fra afslutning af Kulturmødet 25. aug 2018 kunne indbringe ( til opfordring – rist persille og purløg på panden, hvorefter champignon steges med i smørret, krydret med “hvad du syn’s” – det er superlækkert)


Onsdag d. 5. sept.2018 mødes vi kl 10 ved Hjardemål Klit Kirke (pas på ikke at forveksle med Hjardemål Kirke), hvor vi kan tage cyklerne ned fra tagbøjler/cykelholder, pumpe ringene godt op og pakke cykeltaskerne med behørigt “vådt-og-tørt” til bl.a. frokosten på toppen af Bulbjerg, hvor også en medbragt kikkert kan forøge livskvaliteten. Borde/bænke kan jo være besat af andre, så sidde/ligge-underlag anbefales – kan jo evt også bruges til den efter-( frokost)følgende obligatoriske morfar. 
Der er flere km grusvej -så glem ikke lappegrej. En kniv og en kurv/poser til de MÅSKE eksisterende svampe (champignon, div. rørhatte, mælkehat,??kantarel) nedbringes også, sikkert forgæves??.
Turlængde er på ca 2 x 15 km. Forventet returtid ved bilerne kan ikke sættes med fornuft. Det afhænger jo fuldstændigt af forekomst af svampe og deltagernes ihærdighed under “jagten”

Tilmelding til tovholder  Holger Riis-Vestergaard , tlf 26159924 (sms) / mail hrv@fiberpost.dk med angivelse af MOBILTELEFONNUMMER SENEST 24 TIMER FORINDEN FOR DET TILFÆLDE AT DER AFLYSES PGA REGN!!! Du får i så tilfælde sms-besked (gratis!!!), så du ikke forgæves kører helt til Hjardemål Klit Kirke den dag.

Friluftslauget blev stiftet 5. juni 1998. Jubilæet blev fejret ved Ejerslev Havn hvor 17 af laugets medlemmer havde meldt sig til arrangementet. Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, men efter måneders tørke var det næsten befriende med lidt regn. Maden blev leveret af NaturmadThy ved Mie Buus.

Vi mødes ved tanken i Vildsund kl. 10.00 og kører derfra mod Agger. Her vandrer vi først langs havet og ser på skulpturer. Derefter går vi en tur rundt om Flade sø ( ca. 12 km) . 

Medbring madpakke til frokosten.

Tilmelding til Lisbeth U. 

Mail: lussing@gmail.com tlf 21961394

På gensyn d. 5/8 . MH Lisbeth

Og nedenfor lige et lille uddrag af en artikel om arr. fra Nordjyske tidende.

AGGER 20. juli 2017 05:00

Af: Villy Dall og Bo Lehm (foto)

Ny udgave af “Høfde 90” er påvej i 2018 

Med daværende kulturminister Bertel Haarder (V) som ambassadør gjorde 2015-udgaven Agger kendt viden om – nu er en ny på vej.

Hans E. Nørgaard er formand i den ny forening Høfde 90, som nu planlægger en ny international skulpturfestival i Agger 4.-31. august 2018.

AGGER: Den næste internationale skulpturfestival i Agger er nu programsat til perioden 4.-31. august 2018.

Den første af slagsen blev afviklet i august 2015 på initiativ af den daværende formand for foreningen Agger Events, Kaj Thomsen, Agger. Og efter at det var lykkedes at få daværende kulturminister Bertel Haarder (V) til at åbne festivalen, blev ministeren en slags omrejsende kulturambassadør for Agger, så byens navn blev kendt for kulturelle initiativer, baseret på lokalt engagement, stor frivillighed og en lille budget. 

En ny udgave af festivalen var planlagt til august i år. Men så døde Kaj Thomsen pludselig i november 2016:

– Det hele var jo ikke afsluttet, da Kaj døde. Men vi har nu fået udskilt den internationale skulpturfestival fra Agger Events, og vi har fået afsluttet økonomidelen derfra, fortæller Hans E. Nørgaard, Agger, som er formand for bestyrelsen i den ny forening med navnet Høfde 90.

Som 2015 er kunstnerisk konsulent og kurator på skulpturfestivalen Kirsten Barlit, Svankjær, selv skulptør og indehaver af Skulpturhaven i og ved den gamle skole i Svankjær, hvor hun netop nu har sin egen internationale skulpturfestival i anledning af skolebygningens 200-års-dag. Hun er den, der har kontakten til skulptører over hele verden.

Med i bestyrelsen for Høfde 90 er foruden Hans E. Nørgaard og Kirsten Barlit også Susanne Spetzler og Kristian Mark, begge Agger. Og som juridisk rådgiver har man tilknyttet Rie Fink, Agger, ligesom Otto Lægaard, Vestervig, er tilknyttet som rådgiver i fundraising:

– Jeg har endnu ikke overblik over det økonomiske behov for en nyfestival, men mon ikke budgettet kommer til at ligge i størrelsesordenen 400.000-500.000 kr., siger Hans E. Nørgaard, som tilføjer, at bestyrelsen her i sensommeren begynder at sende ansøgninger til diverse fonde og puljer.

Ved 2015-festivalen anslog Kaj Thomsen besøgstallet til at væremellem 30.000 og 40.000 i de to uger, festivalen dengang varede.

Desværre måte turen aflyses pga for få tilmeldte
Vi mødes kl. 8.00 på “pendler” P-pladsen ved Sallingsund. Derefter kører vi til Sundsøre og tager færgen til Hvalpsund kl. 8.45 og derefter færgen fra Rønbjerg til Livø kl. 9.30. Turen går fra Livø kl. 17.00.
Tilmelding til Inge-Lis Damgaard senest den 26. juni.
Tilmelding kan ske på tlf 50502394 eller email: ilhave83laboratorie@gmail.com

Heldags cykletur rundt om Nørreådalen øst for Viborg.

Dato: Torsdag den 24 maj 2018

Mødetid og sted: Kl. 10.00 på P-pladsen ved Borgvold – Randersvej 1, 8800 Viborg

Turens længde/hastighed: Ca. 45 km. Vi cykler med en hastighed på 15-20 km/time med stop undervejs.

Medbring: Formiddagskaffe og madpakke til frokost.

Beskrivelse af turen:
Vi starter med kaffe på P-pladsen ved Borgvold og herefter cykler vi langs østsiden af Søndersø til Brunshåb og fortsætter på den nedlagte jernbanesti til Vejrumbro og Viskum. Fra Viskum fortsætter vi til Ø Bakker hvor vi skal indtage vores medbragte mad og evt. gå en tur på hedeknolden.
Hjemturen går over Torsager til Vinkel og Brunshåb. Herefter cykler vi vest om Søndersø hvor vi gør ophold for at se Sønæs – Viborgs nye attraktion med rensedam som værn mod fremtidens mere våde klima – en investering på næsten 28,4 millioner kr. Vi er tilbage på Borgvold senest kl 17.00. Som afslutning på turen vil jeg foreslå at vi går op i byen og får en bid mad. Jeg bestiller ikke bord så beslutningen kan træffes på dagen.

Lidt beskrivelse af landskabet:
Nørreådalen er en bred tunneldal dannet under sidste istid for ca. 10.000 år siden. Nørreå tager sit udspring i Vedsø syd for Viborg og løber sammen med Gudenåen ved Flad-bro nær Randers. Dalen udgør et broget naturskønt landskab bestående af enge, agre, rørskove og små søer og lidt skov. Fra Ø Bakkers 53 m høje hedebeklædte top er der en fin udsigt over den brede grønne Nørreådalen.

Ø Bakker er en såkaldt erosionsrest fra sidste istid hvor smeltevandet fra gletsjere eroderede landskabet og undergravede Nørreådalen og her blev bakkerne efterladt, som en rest mellem to grene af smeltevandsfladerne.

Tilmelding: Inge-Lis Damgaard på tlf 50502394 eller ilhave83laboratorie@gmail.com

CYKEL- og KANTARELMULIGHEDS-TUR:
Juli – august – september kan byde på kantareller, hvis nedbør og temperatur bliver passende sommeren over. Derfor varsles allerede nu en mulig!! cykeltur kombineret med kantarelsamling, HVIS altså der findes de små gule langs cykelruten fra Hjardemål Klit Kirke til Bulbjerg og tilbage igen. 
På den -endnu ukendte- dato mødes vi kl 10 ved Hjardemål Klit Kirke (pas på ikke at forveksle med Hjardemål Kirke), hvor vi kan tage cyklerne ned fra tagbøjler/cykelholder, pumpe ringene godt op og pakke cykeltaskerne med behørigt “vådt-og-tørt” til bl.a. frokosten på toppen af Bulbjerg, hvor også en medbragt kikkert kan forøge livskvaliteten. Borde/bænke kan jo være besat af andre, så siddeunderlag anbefales. Kan jo evt også bruges til den efter-( frokost)følgende obligatoriske morfar 
Der er flere km grusvej -så glem ikke lappegrej. En kniv og en kurv/poser til de mange?? kilogram kantareller nedbringes også
Turlængde er på ca 2 x 15 km. Forventet returtid ved bilerne kan ikke sættes med fornuft. Det afhænger jo fuldstændigt af forekomst af kantareller og deltagernes ihærdighed under svampejagten
Tovholder (og tilmelding til) Holger Riis-Vestergaard , tlf 26159924 / mail hovertoftriis@gmail.com. tilmelding indtil 2 timer før mødetid v kirken

Der var mødt 10 op på parkeringspladsen og i modsætning til sidst turen var annonceret, var vejret i dag pragtfuldt.

Takket være det gode vejr, blev turen ikke på 10 km men 16 km, der nok lige var i overkanten for nogen af os. Per havde som sædvanligt gjort sit hjemmearbejde godt og førte os med sikker hånd gennem landkabet, nogle gange gennem områder uden stier

Torsdag d. 19. april

Tur ad ukendte stier, og lidt udenfor. Vi vil gå gennem u-opdaget  land  nær Havris Hede syd for Skive.  Husk påklædning  efter  vind og vejr, samt en solid madpakke. Turlængde omkring  10 km. Kan tilpasses. Vi mødes på parkeringspladsen ved Legind (pendlerpladsen) kl. 9:30.

Tildmelding til Per på tlf. 22889771 eller 97766208.

Der  var tilmeldt 16 friske medlemmer til generalforsamlingen hos Ingeborg.

Kl 10 startede vi med en tur først ned til vandet for at se iskruninger, derefter gennem anlægget tilbage til Syrenvej

Generalforsamling 17. marts 2018: Referat og årsberetning

    
1. Valg af referent og dirigent:  Dirigent: Ingeborg Sick, referent Annelise Nielsen.

              
2. Aflæggelse af årsberetning:

Efter sidste års generalforsamling, forsøgte bestyrelsen at sætte et årsprogram sammen ud fra indkomne ønsker og forslag.  Vi startede årets aktiviteter med en geologitur ved Lodbjerg med Bo Fink, som havde indvilliget i at være gæsteguide på turen. Der har været den årlige kajaktur i Thy, og vi har været på dejlige vandreture både på Mors og i Salling.  En enkelt cykeltur til Fur er det også blevet til, en cykeltur ved Viborg var annonceret, men måtte aflyses på grund af for ringe tilslutning. Der har været et par aflysninger af ture, en på grund af kulde (februar) og en på grund af at sneen kom på et forkert tidspunkt og ikke i januar, hvor turen var opslået.  Men det betyder, at  der ligger nogle ture klar her til næste sæson. 

Bestyrelsen havde egentlig bestemt, at vi ville have en nødplan for ture der kunne puttes indimellem planlagte ture. Vi havde bestemt at vi etapevis kunne gå eller cykle gennem Nationalpark Thy, men vi har ikke haft brug for at tage nødplanen i brug, fordi vi har fået et meget flittigt bestyrelsesmedlem, der straks ryster en tur ud af ærmet, hvis vi kommer i bekneb. – tak for det Per!!Medlemstallet i foreningen vil Leif komme nærmere ind på.

Efter mange overvejelser  har vi besluttet at melde os ud af DGI. Vores medlemskab var efterhånden kun begrundet i DGI’s forsikring af medlemmerne, når vi var på ture. Men nærmere undersøgelser viste, at de enkelte deltagere ikke er forsikret af DGI’s forsikring. Det er turlederen, der udfører et stykke arbejde i forbindelse med planlægning af en tur, der kan dækkes af forsikringen ( depoter i et træ o.a ) , så det er egen ulykkesforsikring, der dækker hvis man kommer til skade på en tur med Friluftslauget. Medlemsskabet kostede 800-900 kr. årligt, og det er meget for en lille forening som vores.

Økonomi: Et pænt overskud, men Leif vil gøre nærmere rede for punktet.

Hjemmeside og kommunikation: Hjemmesiden fungerer fint, men hjemmesiden har nu skiftet redaktør, fremover er det Leif, der har ansvaret for hjemmesiden. Hvis der skulle ske det helt usædvanlige at Leif er omme på den anden side af jordkloden er jeg blevet instrueret i at lægge ind på hjemmesiden.

Bestyrelsesvalg: Hans Jørgen, Lisbeth og Leif er på valg. Hans Jørgen ønsker ikke genvalg.  Hans Jørgen har været medstarter af foreningen, og været særdeles aktiv i 20 år. Så det er helt forståeligt om han nu trænger til en pause.

Lisbeth Ussing,  forkvinde Limfjordsegnens Friluftslaug

                  
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendels :  Regnskabet med et lille, pænt overskud på kr.720 blev gennemgået af kasserer Leif Kristensen. Godkendt.
4. Behandling af forslag: Ingen indkomne forslag. Her blev dog nævnt en mulighed for at arrangere guidede ture, hvor guiden bliver betalt.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor: Genvalg til Lisbeth Ussing og Leif Kristensen, nyvalg til Inge-Lis Damgaard. 1. suppleant Lene Agerskov, 2. suppleant Åse Vrang. Anne Sieg blev valgt til revisor.
6. Fastsættelse af kontingent : Fortsat 75 kr. for hver person.
7. Debatforum: Foreningen har i år 20 års jubilæum, hvilket skal markeres. Jubilæumsudvalg: Bestyrelsen + Lena Agerskov og Sidsel Brunvær 
8. Evt.: Opfordring om at betale 30 kr. for frokosten, hvilket de fremmødte med glæde indvilligede i.

Herefter en dejlig frokost og en ivrig omgang tursnak ved bordet, hvilket resulterede i en pæn bunke sedler med forslag til ture. Bestyrelsen kan herefter tage fat på at fordele turene ud over året og få tovholderne på banen med nærmere turbeskrivelser og datoforslag.

I Ingeborgs lyse, solrige stue fik sangen vinger og generalforsamlingen blev afviklet i en god stemning.

Inden der blev taget fat på dagsordenen var der en travetur på programmet: Ad de smalle veje i Nykøbings nordlige villakvarter, sikkert et gammelt kolonihavekvarter, nu med velvoksne villaer på de små grunde, gik turen ned mod stranden, hvor øjet mødtes af et smukt syn med isskruninger i strandkanten og isflager et stykke ud i fjorden. Solen skinnede, den hidsige blæst fra nordøsts kom strygende, kulden bed i næsetip, fingre og tæer, men en frisk tur med god snak var det.

Referent: Annelise Nielsen

Onsdag den 28-2. kl. 9.30

Tur ad ukendte stier, og måske lidt udenfor. Vi vil gå gennem uopdaget land  nær Havris Hede syd for Skive.  Husk påklædning efter  vind og vej,r samt en solid madpakke. Turlængde omkring 10 km. Kan tilpasses. Vi mødes på parkeringspladsen ved Legind kl. 9.30

Tildmelding til Per på tlf. 22889771 eller 97766208.

Turen blev desværre ikke til noget. Vejret var i sit onde lune med årets koldeste dag med kraftig vind