Lisbeth havde inviteret ikke medlemmer med for en betaling på 50 kr. Dette resulterede i at vi var flere end 20 på turen

Her fortæller Henning på Kaptain Kahlers gårdsplads om historien bag eventyret

De gamle hulveje fra oksekærrenes tid findes stadig

Kig fra udsigtstårnet ud over mindedalen

på det sidste stykke til Grønhøj går vi på Kalk Caminoen
Kære friluftsfolk.
Så nærmer tiden sig for vores tur til Kongenshus Mindepark. Vi har fået engageret Henning Ringgaard Lauridsen, som er fhv. museumsinspektør ved Viborg museum til at fortælle os om opdyrkningen af heden, især kartoffeltyskernes drabelige historie. Han vil også komme omkring Kaptajn Kahlen og Ann Barbaras bebyggelse. Historien blev kendt gennem Ida Jessens forrygende roman, der blev filmatiseret som ”Bastarden”.
Henning er en meget dygtig formidler, der formår at levendegøre tiden og trække herlige tråde op til i dag.
Vi skal mødes ved Kongenshus Kro kl. 10.30. Så vi laver opsamling ved Legindvejles P-plads kl. 9.30 og arrangerer samkørsel. Køreturen varer ca. 3 kvarter. Vandreturen er på ca. 10 km. Hvis nogen synes, det er for langt at gå, kører Henning i bil fra sted til sted. Enten kan man få et lift med ham eller køre selv i stedet for at vandre turen. Da der er guide på til 800 kr. vil vi gerne have tilmeldinger senest d. 1.8. I er er meget velkomne til at invitere ikke medlemmer med for 50 kr. pr næse.
Tilmelding til Lisbeth og Kurt på 29600477 eller 21961394. Hvis nogen har givet tilsagn, så må I gerne sende en sms alligevel, da vi sikkert har glemt det.
Vel mødt (og så håber vi lyngen blomstrer rigtig flot til den tid)
Her er Hennings turforslag:
Ok. jeg vil gerne planlægge en tur for jer på ca. 10 km. Sidste del af Kalk Caminoen går netop fra Stordalen og videre ind over Kongenshus Hede, så jeg foreslår I følger ruten. Mit helbred er desværre ikke til helt så mange km, men det gør ikke noget. Jeg vil foreslå, at vi begynder i Stordalen, ved Kongenshus kro, hvor jeg fortæller om fantasten Ludwig von Kahlen. Den næste stræk på ca. 4 km. ind til Mindedalen/udkikstårnet klarer I til fods, mens jeg kører derud i bil, og tager jeres madpakker med. Så kan I nyde frokosten ved tårnet, hvor der også er toiletter.
Herfra fortsætter I videre til fods gennem heden til Grønhøj Kro. ca. 5-6 km. Ved kroen er der et lille museum for kartoffeltyskerne, og der er jeg kørt til, så jeg fortæller historien om de tyske kolonister netop der.
Herfra kører jeg et par af jer, der er chauffører, med tilbage til jeres biler ved Kongenshus Kro. Og dermed er ringen sluttet.